Faldende vand og en sulten sæl

Onsdag den 20. marts 2023.240320 udbyhoj havnRanders Fjord, Udbyhøj Lystbådehavn: Havde jeg taget samme tur for fx. 10 år siden villle jeg ikke være alene. Der ville både være mange andre fiskere og ikke mindst fisk! Fjorden var dengang en af danmarks bedste fiskevande....

For ti år siden?

Hvis jeg havde taget samme tur i den ydre del af Randers Fjord, ville jeg ikke have været alene. Fjorden var dengang et paradis for lystfiskere, et sted hvor man kunne fange ørreder, skrubber, torsk på næsten hver fisketur. Det var et sted, hvor naturens rigdomme syntes uendelige, og hvor det bugnede af liv under vandets overflade.

Men i dag er scenariet forandret. Randers Fjord er ikke længere den fiskerigdom, den engang var. Den er blevet næsten fisketom for de stationære fisk, som engang var så rigelige. Og var det ikke for de sild og hornfisk der snart søger ind i fjorden for at gyde, ville der ikke være meget at komme efter.

Brug for handling hvis fjorden skal være mere end et afløb

Det er tydeligt, at der skal handles, hvis livet i fjorden skal genskabes. En helhedsplan er påkrævet, en visionær tilgang til genoprettelse af økosystemet. Det er ikke nok at håbe på bedre tider, der skal handling til.

En af de vigtigste faktorer er reduktionen af tilførelsen af næringsstoffer til fjorden. Forurening fra landbrug, Nordic Wastei og byerne har helt klart forværret fjordens tilstand. 

Sidste års udlægning af stenrev er et eksempel på tiltag der kan forbedre forholdende i fjorden. Forhåbenligt er der flere stenrev på vej lige som der må arbejdes for fortsat på at forbedre vandløbene der føder fjorden, og som er vigtige gyde og opvæks områder for ørrederne. 

En lige så vigtig opgave vil være at slippe Gudenåen fri af spærringen ved Tange. Masser af gyde og opvæks vand ligger opstrøms dæmningen/spærringen, men sidst men ikke mindst vil en frit og raskløbende Gudenåen også skabe et bedre vandmiljø i fjorden. 

Men dette er ikke en opgave, der kan løses alene af myndighederne. Det kræver også en bevidsthedsændring hos befolkningen, en kollektiv forpligtelse til at beskytte og genoprette vores naturlige omgivelser.

Der er stadig håb for Randers Fjord. Med den rette indsats og engagement kan vi genoprette dens tidligere pragt og skabe et miljø, hvor både mennesker og natur kan trives i harmoni. Men tiden er knap, og handling er påkrævet nu, før det er for sent.

Behøver vel ikke at nævne, at jeg på dagens tur hverken så eller mærkede noget til fisk!

240320 udbyhoj sael

En sikkert sulten sæl har taget sig en lur på en af stenene.

240320 udbyhoj stenrev

Vandet faldt og nogle af stenene blev synlige. Efter et år i fjorden er der vokset blæretang på stenene. Under vandet ser jeg lidt kutlinge, tanglopper og rejer. 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers