Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish

Fredag den 2. august 2013. Mariager Fjord, Ørnedalsbugten. Jagtede en ørred der svømmede tæt under land, men som flere gange blev tydeligt skræmt af fluelinen. Blev heller ikke overrasket over at møde nogle umærkede og ulovlige ruser... 

130802 Mariager Hobro

Var ved fjorden lidt i fire og oplevede en morgen hvor det ikke rigtigt lykkedes for solen at brænde igennem tågedisen.

Varmt luft og lunkent vand

Den lange periode med stille og meget varmt sommervejr er bestemt ikke godt for den hårdt belastede og prøvede fjord. Endnu er der i den del af fjorden som jeg morgenfiskede i ikke alvorligt påvirket. Mødte dog på enkelte lokaliteter begyndende "ligklæde" der fremkommer når de grønne alger og søsalaten går i forrådnelse. 

Endnu er forholdene i den hårdtprøvede fjord ikke kritiske og i det lave vand kunne jeg nyde synet af en stor mængde kutlinge, hundestejler og fjordrejer. Tror dog vi, for fjordens skyld, skal krydse fingre for lidt køligt og også gerne blæsende sommervejr.

Blev desværre heller ikke overrasket over at støde på et par rækker umærkede ruser. Den udrydningstruede ål, der forlængst burde have være totalfredet, er et atraktivt bytte hvor udsigten til gevinst åbenbart er større end risikoen for afsløring og bøder. Ålen er fredet fra den 15. juni til den 15. august og fiskerikontrollen er naturligvis orienteret. 

En ørred der viste sig ved at springe og ved at blive skræmt af min flueline, var det tætteste jeg kom på fisk på denne ellers skønne morgen. {jcomments on}