Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish

100809_mariager_ruser

Kolliderede bogstaveligt talt med flere rækker umærkede ruser da jeg mandag morgen fiskede i Ørnedalsbugten.

Det er med sikkerhed de høje priser på ål og udsigten til en hurtig profit der får nogle fritidsfiskere til at ignorerer alle regler og fredningsbestemmelser. Selvfølgelig er det også katastrofalt for ålebestanden, at vi har et politisk flertal der ikke, som alle eksperter ellers mener er det eneste rigtige, kan tage sig samme og totalfrede ålen i alle danske farvande. Når samtidig der er reduceret i fiskerikontrollen siger det sig selv at der er dømt lovløse tilstande!

Svage sjæle der hellere ser en tykkere tegnebog end en levedygtig bestand af ål, sætter deres ruser uden nogen som helst afmærkning. Odderriste er der heller ikke i ruserne. Først fra den 16 august må der fiskes ål i Mariager Fjord. Det tages der ikke hensyn til. Udover ål var der en masse krabber og nogle enkelte mindre fladfisk i den ruse jeg sejlede ind i på det lave vand. 

Så forøvrigt kun en enkelt ørred i forbindelse med morgenens fiskeri. 

{jcomments on}