Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish



Mariager Fjord, Bramslev
121025_mariager_bramslev 
Dagen startede diset og kølig, men det passede tilsyneladende bedre til ørredernes bide end da der op ad formiddagen blev skruet op for sol, lys og varme! 

Med 4-5 minus grader skulle der både isskraber og opvarmning til før end jeg kunne sætte kursen i nordlig retning...

Kørte ned ved Bramslev - vel nok den smukkeste nedkørsel til fjorden og hele turen værd!

Kunne ikke se andre stangsvingere.

Satte kursen mod øst og så snart et par ørreder i overfladen. Et par nap afslørede at fiskene var interesseret i min flue, men dog ikke mere end det blev til det velkendte forsigtige pilleri. 

Et skift til en nandu reje flue og en lidt tyndere forfangsspids, var et godt sats! Efter et par kast mere, var den første ørred sikkert kroget - en lille tyksak der med sine gyldne farvet matchede træernes efterårsfarver fint. Det blev til endnu en ørred inden sol for alvor brød igennem og afslørede at vandet var spritklart og uden den mindste bevægelse.  

Nød solen og observerede at der flere steder stod frisk ålegræs - et positivt tegn! {jcomments on}