Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish

Tirsdag den 18. juni 2017170718 rena aften fisk

Solen er netop gået ned og ørreden tog min Nelson Caddis voldsomt! Ps. må vist finde et system til bedre fiskeselfies...

Rena ved Deset.

Fortsat god tur til Fries!

I formiddags fik jeg sagt farvel og fortsat god tur til min ven Bjarne Fries der fortsætter sit nordiske sommereventyr med en tur godt 800 kilometer nordpå. God tur og oplevelser, Bjarne!

Kom også en tur til byen. Fandt mandags Deer Creeks, Nikolas Wright briller på bredden. De skulle sendes til Wales! 

Ellers gik dagen med fluebinding og lidt maling af en terasse.

Fiskeklar!

Sidst på eftermiddagen blev et par sandwish, kaffe og en øl pakket i kassen. Båden blev søsat ved Deset neden for Rena Fiskecamp. 

Jeg roede nogle kilometer opstrøms. Jo, det kan sagtens lade sig gøre når man sejler i det roligere vand og bagvand tæt på bredden. 

Vinden kom frisk fra nord, men indimellem så jeg et par ringende stallinger og ørreder. 

Placerede båden i læsiden af en lille odde. Her havde jeg god udsigt til en strømkant og et spændende bagvand. 

Sad vel en times tid (nød øl og kaffe) inden jeg begyndte at fiske. Første fisk var vel omkring fem meter nedstrøms. Efter få kast steg en af de rigtigt store stallinger til fluen. Mærkede lige fisken, men også at den ikke var kroget. Så ud til det var en stalling tæt på de 60 centimeter. 

Flere fisk viste sig og det blev hurtigt til at par stallinger i mere moderat størrelse. 

Da solen gik ned bag fyrretræerne på vestbredden lod jeg båden glide roligt med strømmen. Vandet er ikke dybere og strømmen her, ikke kraftigere end jeg uden problemer kan stoppe båden ved at sætte mine fødder og svømmefødder på bunden. 

Det blev på den måde til endnu et par stallinger og lidt senere og lidt ørreder. 

170718 rena aften nat

 Det er ved at være midnat og jeg driver med den rolige strøm ned mod Deset og Fiskecampen. 

170718 rena aften stalling

Bliver mere og mere glad for stallingen - måske elvens smukkeste fisk?  

170718 rena aften trout

 Aftenens sidste fisk. En god time efter solnedgang faldt temperaturen drastisk og fiskenes fouragering på overfladen ophørte.

Køb dine fluer her!

fliesforsale.dk - fluer der fanger!

 

Guidede ture på Norske Rena - oplev elven fra forsædet!

MINE NORSKE FISKETURE (HER FINDER DU EN OVERSIGT SORTERET EFTER DATO!