Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish



Stevns!
120819_stevns
Selv om der for mit vedkommende ikke var fisk i nettet, blev det til et par gode timer på Stevns

Sommer, sol og varme. Da vi ankom til en af strømpladserne på den nordlige del af Stevns var der på det nærmeste trafikkaos. Det virkede som om at alle indbyggerne fra de nærliggende landsbyer var taget til stranden for at bade. Vi var heldige at finde en P-plads tæt på søsætningsstedet og vakte nok en del opsigt da pontonbådende blev søsat mellem de mange der nød strandlivet i vandkanten.

Efter en rotur på en lille kilometer, var vi fremme på pladsen, og her var vi til gengæld os selv. Brormand lagde ud med nogle smånap og snart en pæn hornfisk. Prøvede selv diverse fler og dybder og havde kun et forsigtigt lille nap og en fisk der blev skræmt af fluelinen. 

Fik fortalt, at pladsen næsten altid er god for et par springende ørreder... Men sådan skulle det imidlertid ikke være i aften. Så til gengæld en rekord stor, men desværre død aborre som jeg gerne ville have haft mens den var levende. 

Kl. 21.35 lød der en alarm fra bromands mobil: Vi skulle se mod den sydlige himmel, hvor den Internationale Rumstation var synlig mens den med en fart på 27.700 kilometer i timen passerede forbi. I lufrummet var der også rigtigt mange indflyvninger, og på et tidpunkt kunne man tydeligt se Øresundbroen og Malmø. 

Brormand sluttede med en lille ørred. Læs evt. mere HER {jcomments on}