Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish

100929_harre_vig

Limfjorden, Harre Vig: Benyttede en fridag til lidt formiddags fiskeri... Området lige uden for stenodden er normalt et hotspot, dog ikke idag!

Højtryk, masser af sol og nordøstenvind, er ikke optimalt når det gælder chancerne for fangst. Sådan var det heller ikke i formiddag, hvor ikke en eneste fisk viste sig, eller viste interesse for min flue. 

Startede fiskeriet ved ottetiden. Vinden var svag og temperaturen på omkring seks grader herude ved vandet, mens jeg længere inde i landet kunne se på termometeret, at det lå tæt på frysepunktet.

Lige fra starten blev jeg fulgt af et par nysgerrige og sikkert også sultne sæler. Ørrederne så jeg derimod ikke noget til. 

Krydsede vigen og mødte to gamle venner, Bente og Jøren Mikkelsen. Det blev til en god snak.... Rigtigt hyggeligt. Da jeg returnerede fisk jeg en snak med en som jeg tidligere havde set, også på den modsatte side. Jeg fik her en melding om multer.

{jcomments on}