Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish

 

100831

Grøden stod højt i den klar- og lavvandede sø. Fluer på overfladen eller lige under virkede!

Tidligere var den lille sø algegrøn og i en elendig forfatning. Kloakering, og dermed en reduktion af næringsstoffer, har imidlertid resulteret i at den lille himmerlandske sø idag er klarvandet  og huser en god bestand af mest mindre gedder.

Det var Niels Ib, der via sin facebook side havde gjort mig opmærksom på søen. Vi mødtes som aftalt, drak en øl og fik pakket pontonbåde og grej ud.

Der skulle ikke gå mange kast før end en mindre gedde så sig gal på min popper. Flere forsøgte efterfølgende, men kun få blev hængende. Meres succes blev det til da jeg udskiftede den megastore popper med en mindre Dahlberg Diver, som jeg kunne fiske på overfladen og lige under. 

Fangede i løbet af et par timer 7 gedder. Niels fangede nogenlunde det samme og kunne også noterer sig får dagen største på omkring 4 kilo. Har lovet ikke at nævne navnet på den ellers let tilgængelige sø, der ligger i Niels Ib's pastorat. 

Tak for en god dag og tak for en god sommer! 

{jcomments on}