Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish

Lørdag den 10. juni 2017.

170610 ribnik hanna stalling

Hanna benyttede frokostpausen til lidt fiskeri i området neden for vores hytter. Det blev hurtigt til to flotte stallinger

Bosnien, Ribnik og Sana

Startede dagen med en god gang tørfluefiskeri i nabofloden Sana, der modsat den meget næringsrige river Ribnik, der fødes af kildevand, modtager hovedparten af sit vand fra afsmeltningen i bjergene. 

Fandt hurtigt ud af at der i River Sana også er en god bestand af stallinger som villigt tog vores tørfluer.

170610 ribnik henrik sana

Havde en super formiddag ved River Sana der også er beliggende få kilometer fra vores fiskecamp. 

170610 ribnik henrik stalling'

River Sana leverede en god portion stallinger som alle blev taget på tørt.

Eftermiddag og aften

Sluttede dagen i river Ribnik hvor jeg også mødte min bosniske ven og lystfisker fra Randers, Ado Sitari. Efter lidt snak og et glas af den gode lokale brændevin, skulle der selvfølgelig fiskes. 

Startede med lidt tørfluefiskeri som dog var lidt sløvt. 

I det klare vand var det dog tydeligt at se at de mange stallinger og ørreder fouragerede på nymfer. 

Vores superdygtige guide Nemanja Colic skulle ikke overtales meget, for at give mig et lynkursus i sight fishing. Fiskeriet foregår ved at man finder en god fisk, og den behøver ikke at stå mere end en meter fra dig! En #20 belastet gammarus placeres en halv til en meter opstrøms for fisken. Nu gælder det så om at have en god fornemmelse for fluens drev og sidst men ikke mindst, at holde et godt øje med fisken.

Bevæger stallingen eller ørreden sig det mindste afvigende når fluen passerer, strammes der op!

Efter at Nemanja havde demonstreret hvordan han på et kvarter spottede og fangede fire pæne stallinger, var det min tur!

De første førsog var ikke nogen succes... Men snart gik det bedre og endnu fire flotte stallinger måtte en tur i nettet inden vi sluttede....

170610 ribnik stalling gammarus

Ved hjælp og god instruktion fra vores guide, kom jeg godt igang med sight fishing. 

Køb dine fluer her!

fliesforsale.dk - fluer der fanger!