Stangfiskeri skaber gode jobs

Det er ikke kun grejbranchen der lever godt af sportsfiskeri. Hoteller, restauranter, sommerhusudlejere og mange andre har økonomiske interesser i et godt fiskeri!
Når vi trækker i vores waders, rigger fluestangen til skæpper vi godt i den store kasse!
Vores elskede fritidsinteresse bidrager således med 2,1 milliarder kroner om året til samfundøkonomien!
Skaber omsætning
Det viser en den første rapport fra Fødevareministeriet, som regner på, hvad lystfiskeri betyder for omsætning, beskæftigelse og indtægter til statskassen. Rapporten er lavet på baggrund af spørgeundersøgelser hos danske og tyske lystfiskere. Tallene er lidt usikre, oplyser ministeriet selv.
Tak for jobbet
2500 danskere kan takke lystfiskerne for deres job. Over 500 heraf skyldes alene udenlandske lystfiskere - opgjort alt sammen efter hvad lystfiskere genererer af efterspørgsel på blandt andet grej, mad og overnatning.
- Der er ingen tvivl om, at der er et meget stort potentiale at udvikle for turismen, siger direktør Lars Erik Jønnson fra erhvervets organisation, VisitDenmark.
Udviklingsmuligheder
Han siger, at rapporten giver ny viden, som kan bruges til at udvikle lystfiskerturisme bedre i et samarbejde med de myndigheder og organisationer, som har interesser i det.
| < Forrige | Næste > |
|---|




