Tirsdag den 25. august 2020.
Det ta'r ikke mange minutter at klargøre båd og grej og var klar lidt før solen stod op.
Et par springende ørreder
Havde i dag fornøjelsen af at have tyske Oliver på forsædet af guidebåden.
Vi søsatte ved Esby og med den lydløse Torqeedo satte jeg med langsom fart kursen sydover mod Lushage.
Uden vind og med den blanke overflade spejdede jeg efter fisk som jagende ørreder, makreller eller andet interessant. Mens vi sejlede fiskede Oliver.
Ikke overraskende var fjæsingerne i biddet og heldigvis havde jeg husket ålesaksen som holder den smukke, men giftige fisk effektivt mens jeg afkroger.
Også marsvinene var i hopla. Flokke på typisk 3-4 af vores små hvaler passerede jævnligt båden i deres jagt på tobiser og andet godt.
Så også, og glædede mig over, at vi på turen oplevede 4 havørreder springe fri af vandet. Ikke de helt store ørreder, men smukke fisk der gør sig godt i det lave morgenlys.
Oliver der allerede var igang med at fiske da jeg ankom, fangede da også dagens første ørred mens jeg klargjorde båden. Senere blev det endnu et par stykker, bl.a. en mindre ørred der huggede på 5 meter vand mens vi ledte efter makrellerne. Største ørred var på den gode side af 50 centimeter røg dog af krogen godt 10 centimeter fra nettet.
Der er åbenbart ikke noget der vil tage ansvaret for at få vraget fjernet. Skulle der ikke være regler, og skulle de ikke overholdes når det gælder denne type affald i naturen?
Fandt ikke de store makrelstimer, men enkeltsvømmende fisk der tilgengæld havde en god størrelse.
Langsomt men sikkert eroderes skrænterne og siden jeg var her sidst i foråret, er der sket mindst endnu en jordskred. Vores kystområder er facinerende og dynamiske!
