Go' morgen til de glubske...

Søndag den 25. august 2013. Glenstrup Sø: Bilen og grej var ellers pakket til en tur til Skagen, men meldinger om at vinden var vendt til nordvest fik mig til at ændre planer. Det blev en morgen hvor især gedderne var i biddet.

130825 glenstrup

Søsatte ved Søbjerggård og fiskede i den østlige del af Glenstrup Sø.

Jagt på lavt vand

Allerede mens jeg pakkede ud kunne jeg der var gang i festmåltidet. Helt under land jagtede både gedder og aborrer småskaller, der for undslippe sprang ud af vandet. 

Fik fluen placeret tæt på en mindre jagende gedde som allerede i første kast gik til biddet. Snart var der endnu en jagende gedde inden for rækkevidde. Også denne tog uden betænkning fluen.  

Også andre jagede denne skønne morgen hvor jeg havde søen helt for mig selv. Et par musvåger og en høg var igang med at finde og fange morgenmaden og en stor flok viber, stære og trækkende gæs understregede årstiden. 

Fiskede lang kanten i hele østenden og det blev til 4 aborrer og 15 - 20 gedder på op til omkring 5 kilo inden jeg over middag returnerede og fik en snak med et par spinnefiskere, der fortalte at de ville komme og prøve en pontonbåd, når jeg samme med Lars Andersen stiller op til pontonsbådsdemo den 8. september. {jcomments on}

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers