Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish

Søndag den 1. oktober 2017.171001 Glenstrup pontoon

Selv om der er valgkamp, skal der være tid til en tur ud i det gode vejr!

Glenstrup Sø

Siden midt 70'erne har jeg fisket på Glenstrup Sø. Jeg har oplevet da søen havde en god ørredbestand og jeg har ikke mindst fisket masser af gedder. 

I dag er ørrederne stort set forsvundet. Gedderne og aborrerne er jeg også bekymret for.

Da udsætningerne blev indstillet og da der ikke var styr på redskabsfiskeriet, gik det hurtigt ned ad bakke.

Søen har dog et stort potentiale også fordi at vandkvaliten, efter at beboelsen i området er tilsluttet kloak og renseanlæg, er blevet forbedret. Senest er spærringen til Skalsåen og Limfjorden fjernet, så der er helt oplagt muligheder. 

Gedderne?

Det der bekymre mig er gedderne. Der er sket et eller andet... Men hvad? 

Mulighederne er: 

Overfiskning. Da jeg startede mit fiskeri på søen syd der flere store bundgarn. Jeg havde min båd liggende hos Viggo og Marie der havde bolig på søens sydside, i den vestlige ende. Viggo og Marie supplerede ders indtægt med lidt fiskeri. Først og fremmest ål, men også gedder var der afsætning for. En gang om ugen kom der en opkøber fra Hadsund. Gedderne fra bundgarnet havde Viggo gående i en gammel jolle, som var omdannet til hyttefad. Gedderne blev eksporteret til Belgien og Frankrig. 

Også den gang var vi en del lystfiskere. Catch & Release var stort set et ukendt begreb og der var rigeligt gedder til alle. 

Ændret adfærd. Måske er den forbedrede vandkvalitet årsagen til at gedder har søgt ud på dybere vand...? Tidlige kunne vi finde dem tæt under land i knæhøjt vand. I dag ser jeg kun få gedder på de tidligere super gode lokationer.

Sygdom. Har også tænkt på at gedder kan være ramt af sygdom. Bestanden har med opstemningen været isoleret i søen i hundrevis af år.  

Forplantning. Mere foruroligende er det hvis der er tale om at miljøgifte har nedsat geddernes forplantningsevne. Et fænomen som er kendt fra det nordlige Scandinavien. 

Endelig er der den mulighed, at jeg de sidste par år blot har været uheldig... Hvad tror du?

Dagens fiskeri

På trods af intesivt fiskeri over diverse gamle hotspots, blev det kun til enkelt lille gedde. Værre var det, at jeg på det lave vand ikke så en eneste gedde. Modsat var der overalt masser af årsyngel, skaller, hundestejler m.v.

171001 Glenstrup gedde

Dagens fangst er vel omkring 2,5 år gammel.

171001 Glenstrup east

På en smuk efterårsdag er det en nydelse at være på søen.

Køb dine fluer her!

fliesforsale.dk - fluer der fanger!