Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish



Gudenåen ved Randers søndag den 25. november...
121125_gudenaa 
Det var koldt, blæsende og vådt da jeg tog turen fra Stevnstrup til Randers.

Det meste af nattet kunne jeg høre regnen og vinden, men valgte desuagtet at køre til Stevnstrup for at drifte og fiske til Kajakklubben ved Randers. 

Vandstanden var høj og vandet faldt det meste af tiden kraftigt. Vinden var i det østlige hjørne, og var som nævnt frisk med vindstød af kulingstyrke.

Vandet var på trods af nedbør og vind overaskende klart. Modsat i går, hvor vejret var stille og solrigt, var der i dag ikke andre både på åen og heller ikke nogen der fiskede fra land. Havde således hele åen for mig selv! 

Kun få gange kom gedder op efter fluen og igen i dag var det mest produktivt at fiske fluen dybt og langsomt. Havde en del fejlhug og skiftede da også flue et par gange (en enkelt gedde huggede hele seks gange efter fluen inden den til sidst blev hængende). Guld var absolut dagens bedste valg! 

Havde 7 gedder i mindre størrelse inde at vende inden jeg ved totiden blev hentet af min søde kone, som gerne køre sin våde mand til Stevnsrup efter bilen! Skal nævnes at gedderne er ved at være godt polstret med igler, hvilken dokumentere at de trykker sig på mudderbunden.