Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish

 

Søndag den 13. januar. Gudenåen ved Randers...

130113 Gudenaa

 En smuk og kølig vinterdag i selskab med Lars Kristiansen og Naphans

 

Det sneede let da vi mødtes på P-pladsen ved Kajakklubben kl. 10.00. Koldt var det, og første problem var at få mine dybfrosne neopren sko på. Isfjerneren til ruderne hjalp ikke meget så neoprenskoende måtte en tur ind og ligge ved bilens forrrude samtidig me at varmeblæseren kørte...

 Vandet var moderat faldende og i den lave ende af skalaen. Vi startede med ro et stykke opstrøms til lidt roligt vand - det varmede!

 Lars lagde ud med tre mindre gedder inden vi tog turen gennem Kirkerenden. Da vi igen kom ud i åen så vi lige ryggen af et par flyderingsfiskere, der med sikkerhed heller ikke har døjet med fodsved.

Fangede snart en mindre hangedde som var fyldt godt op med igler som følge af at de her i vintermånederne "trykker" sig sig meget over den bløde bund.

 Næste gedde tog flashfluen i et godt ryg. Det var en lidt større hunfisk på vel omkring fem kilo.

 Vinden var taget til og det var mildest talt blevet lidt køligt. Værst var det at store klumper is i fluestangens øjne gjorde det meget vanskeligt at fiske. Kunne se at Lars havde lagt op og besluttede mig også for at indstille fiskeri og sætte kursen mod den varme stue og eftermiddagens fodbold kamp.