Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish

Søndag den 3. november 2013. Randers Fjord, Dronningborg Bredning: Var tidligt oppe og blev færdig med lidt arbejde og huslige gøremål. Vejret var langt bedre end lovet i vejrudsigten så turen gik til Dronningborg Lystbådehavn hvor jeg mødte Lars Pedersen og Thomas Sams der havde fået samme gode ide!

131103 bredningen1

Thomas og Lars krydsede fjorden og fiskede i læ på sydsiden mens jeg blev i vinden og i bølgerne på nordsiden. Da vi mødtes i læ mellem sivene skulle det vise sig at jeg havde valgt rigtigt. Det var blevet til to mindre gedder og en mistet aborre.  

131103 bredningen2

 

Efter en god snak og den obligatoriske pilsner krydsede vi alle fjorden og fiskede mod vinden på vejen retur til lystbådehavnen. 

 

Fiskeørnen

Dagens store oplevelse blev et go' dag til fiskeørnen, der på behørig afstand jagtede sin aftensmad. Tre gange så jeg den unge fiskeørn slå ned på vandet uden af få fangst - fjerde gang var der bid! 

Mens vi fiskede var vandet faldet omkrig 50 centimeter og det er bestemt ikke fremmende for geddernes bidelyst. Alle kunne dog hilse på Naphans, og jeg havde udover de fire "der var i hånden" tre andre tilbud... 

Fra sydvest nærmede der sig nogle kraftige regnyger der også satte ekstra fart på vinden. Utroligt som vi selv i vindstød af kulingstyrke kan holde pontonbådende i den rigtige position og samtidig fiske kanterne af. {jcomments on}