Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish

Fredag den 18. december 2015.

151218 milldam

En af dagens iltre ørreder der blev fristet, motioneret og genudsat forhåbenligt en anelse klogere!

Mølledammen

Formiddag med gode ideer!

Efter en god formiddag på Randers Produktionsskole med oplæg om en optimering af vandløbene i Randers Kommune, gik turen vestpå. Første stop var et ærinde hos de gode folk i Flyco, senere blev til en tur i min lille sø og en inspektion for gydeaktiviteten i en lille bæk.

På Produktionskolen, havde vi samlet alle de vigtigste beslutningstagere i kommunen. Min gode nabo Steen Ulnits, der de sidste par uger har gennemtravet vores lokale Svejstrup Bæk og tilløb, præsenterede et veldisponeret oplæg om bækkens potentiale, der desværre er langfra udnyttet. 

Spærringer, sandvandring og manglende gydemuligheder er udfordingen. Løsninger måske et uddannelsesforløb, kombineret med en socialøkonomisk virksomhed - kort sagt en masse arbejdskraft og gode intentioner...

Ingen tvivl om, at Svejstrup Bæk kan mangledoble bidraget af ørreder til Gudenåsystemet. 

Projektet blev positivt modtaget, og jeg er kommet med i en foreløbig styregruppe. 

Fiskeriet 

Temperaturen lå på 10 - 11 grader hvilken er foruroligende højt årstiden taget i betragtning. 

Fik en god snak med vores lodsejer og hans hund inden min gammarusimitiation blev præsenteret.

Det milde vejr og den ralativt høje vandtemperatur passer ørrederne. Snart blev fluen taget og gang på gang måtte jeg nyde synet af en hel flueline i vandet!

Gydevandring!

Havde snart motioneret tilstrækkeligt med ørreder og satte kursen mod en lille bæk, hvor jeg kunne nyde flere ørreder igang med gydningen. Dagen er kort og det var mørkt inden jeg igen var hjemme på Skytten. Træt var jeg også blevet, og en halv time i stolen inden aftensmaden gjorde underværker.