Fredag den 30. juni 2017.
Aftenens eneste stalling stod overraskende blandt en flok ørreder.
Ørrederne fouragerede i strømrenden tæt på land.
Rena, Deset
Søsatte ved femtiden og havde på trods af det gode varme sommervejr medbragt min dunjakke. Når solen går ned falder temperaturen med det samme drastisk.
Havde planlagt at fiske nedstrøms Deset broen. Da der ikke umiddelbart var gang i insekter og ringende fisk og da jeg ved at ørrederne gerne ynder at stå tæt på bredden, gerne under træerne eller udhængende vegetation, bandt jeg en højtflydende caddis på forfanget. Fluen blev fisket blindt - kunne den friste?
Diskrete takes!
Undre mig over for diskret ørrederne kan tage den højtflydende #14 Nelson Caddis. Stort set ubemærket lykkes det ørrederne at "suge" fluen til sig. Pludselig forsvinder fluen, jeg strammer op og mærker fisk!
På turen nedstrøm havde jeg på denne måde kontakt til fire ørreder. To styk måtte en tur i nettet inden genudsætningen!
Når 0,10 mm ligner et ankertov!
I en strømrende stod der tre fire ørreder der tydeligvis var igang med at spise klækkere og nogle gange en lille døgnfluer.
Prøvede at præsentere en normal god CDC imitiation. På trods af perfekt drev, blev min flue gang på gang ignoreret. Kunne se at problemet var at forfanget i det blanke vand og det klare lys, nærmest så ud som et ankertov.
Har ikke gode erfaringer med det helt tynde forfangsspidser til de stærke Rena ørreder, men på denne lokalitet, var det 0,10 mm eller ingen fisk!
Også selvfølgelig gik det galt!
Med den tynde forfangsspids som jeg havde smurt med lidt mudder fra bredkanten, opdagede ørreden ikke bedraget. Fluen blev taget. Ørreden tog et hidsigt udløb mod strømmen. Og jo - det tynde forfang knlkkede.
Lige efter solen gik ned bag fyrretræerne på elvens vestside, kunne jeg igen fiske med 0.12 mm. Det blev til endnu et par ørreder, en stalling og på turen retur en enkelt helt.
Det er tæt på midnat og temperaturen er faldet kraftigt.
