Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish

Torsdag den 14. juli. Vi fik turens første stallinger og jeg havde en næroplevelse med et par bævere....
110714_stalling_forste
Turens første stalling blev fanget opstrøms sammenløbet mellem Rena og Glomma 

 

Ser ud til at vandstanden holdes på et lavere niveau, ligesom vejret er lovende... Har en favoritplads som uden undtagelse de foregående år, altid har leveret mindst en stalling på den rigtige side af 50 centimeter. I år har pladsen endnu ikke givet stallinger, så den skal prøves endnu engang når vanstanden nu er faldet til mere normalt niveau. Desværre vanker der heller ikke i dag stalling her. Har i stedet en mindre ørred der viser interesse for fluen.

 

Slutter formiddagens fiskeri med at ro op i en mindre tilløbselv, hvor tre mindre, men meget smukke ørreder må ind og vende.

Låst ude! 

Tilbage i lejren sker der det der ikke må ske... På en eller anden måde lykkes det mig at få smækket bilen, vel og mærket med nøglerne liggende på forsædet. Forestille mig at den lille trekant rude foran fordørens siderude er den billigste "løsning". Eftermiddagen går imed at samle glasskår og ordne pontonbåde.
110714_rude_hammer
Rigtigt træls opgave, men var der andre muligheder? 
110714_rude_hammer_smadret
Der skulle slås lidt hårdere end jeg ført havde regnet. I anden omgang var der! Fik med en gren og en geddefluefisket nøglerne frem!

Bævermøde

Aftenfiskeriet foregår i den nedre del af Rena. Vi drifter ned til sammenløbet med Glomma. Fanger nogle stallinger og en enkelt mindre ørred.

 

Aftenens store overraskelse var mødet med to bævere på tæt hold. Få meter fra mig, inde langs bredden, så jeg en bæver glide ud i vandet og et kort øjeblik kikke nysgerrigt på mig.  Fik kameraet gjort klart, men bæveren var ikke i humør til et portrætfoto og forsvandt opstrøms. I næste øjeblik så jeg en snude og et par øjne inde mellem buskene. Det var åbenbart fru bæver, tror jeg. Igen kikkede vi på hinanden og jeg fik skudt, et desværre lidt uskarpt billede inden det store dyr med et stort plask tog turen ud i Rena.

110714_baver
Har netop set en bæver glide forbi mig, da jeg får øjenkontakt med denne... Vi ser hinanden i øjnende!
110714_baver1
Nu må det være nok - der er lagt an til en tur i elven!
110714_baver2
En gevaldig plasker - et slag med halen og bæveren glider opstrøms! 
110714_slrvinge
Jeg har øl og andet der skal holdes koldt liggende i en pose som åbenbart tiltrækker klækkende slørvinger!

110714_modsat_lejr
Lars fisker på strækningen modsat lejren. Pladsen svigtede i år, men plejer at være god for nogle vægtige stallinger!
110714_rena_glomma_motes
To prægtige elve mødes. Sammenløbet mellem Glomma og Rena som også lægger navn til kommunen; Åmot.
110714_lejr_udsigt 
Natudsigten fra Lejren. Farverne er fantastiske og skifter hele tiden!