Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish



Randers Fjord. Udbyhøj -> Stenrevet
120824 randers fjord bjarne fries
Fredagen bød på varieret vejr, multesjov, hornfisk, ørred samt aftenstemning og råhygge på Stenrevet.

Bjarne Fries var frisk og havde pakket da jeg fredag efter fyraften kørte til Vester Altanvej. Da vi havde besluttet, at tage turen ind i fjorden til Stenrevet, søsatte vi fra P-pladsen ved Kabelfærgen. Med det stigende vand og med lidt fodarbejde gik det stille og roligt de små fire kilometer ind til Stenrevet som også  skulle være vores overnatningsplads. 

Startede dog med at hilste på en meget tillidsfuld og nysgerring sæl.

Et par meget heftige regnbyger fik for alvor testet vores jakker og tasker til telt og sovepose. Inde på Stenrevet blev lejren etableret i den sydlige ende på et område med et blødt og planunderlag. Inden havde vi dog fundet en flok multer på lavt vand som nogen gange vendte sig på side så deres sølvfarvede krop kunne sætte gang i vort blodomløb og flueskift. Det nærmeste vi kom multerne, var et skæl på størrelse med en tommelfingernegl på Bjarnes flue...

Aftenen bød desværre ikke på det hektiske fiskeri vi havde håbet på. Oplevede til gengæld, at et marsvin i lang tid svømmede få meter foran en træjolle med et par dørgefiskere. Fik i øvrigt også hilst på en lokal fluefisker, samt på en hornfisk og et par mindre ørreder.

Sluttede dagen med at nyde "millionudsigten" og dele en rigtig god flaske rødvin...{jcomments on}