Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish



Randers Fjord: Stenrevet -> Udbyhøj
120825_randers_fjord_bjarne_fries
Morgenstemningen var i orden selv om "lydbilledet" ikke falder i min smag. Fiskerikontrollen kunne med garanti få bid her!

Godt hjulpet af en dags fiskeri og en god flaske rødvin faldt jeg hurtigt i søvn. Var oppe et par gange i løbet af natten, hvor jeg mens trykket på blæren blev lettet, kunne nyde stilheden og en usædvanlig smuk stjernehimmel. Skal nævnes, at der samtidig med at tusmørket sænkede sig over fjorden, var en del "sang" fra påhængsmotore. Jo, ikke overraskende skulle der sættes garn, i aften på meget lavt vand, selvfølgelig efter multer som er lette at afsætte til en god pris.

Kaffen blev sat over kl. 04.30. Det var stadig mørkt, men nu også diset. 

Fiskede lidt langs Stenrevet og så da også lidt ørreder som forsvandt i en hvirvel, når vi kom for tæt på med pontonbådende. Fluen, eller rettere skiftende fluer havde været fisket i området uden resultat. 

Fiskede det meste af vejen nordpå til Udbyhøj. Forskellige fluer blev præsenteret både langs kanten til sejlrenden og ind over det lavere vand. Fangede, eller rettere sled mig til tre mindre ørreder og fire hornfisk. 

Efterhånden som det lysnede startede jollefiskerflåden deres påhængsmotorer. Nu skulle garn og fangst bjerges! 

Da jeg ankom til Udbyhøj, stod Bjarne Fries klar med friskbrygget kaffe - dejligt og tiltrængt!

Hjemme på skytten hænger telt og sovepose til tørre og luftning. {jcomments on}