Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish



Fredag den 16. november. Stevns...
121116_stevns
Frokosten bød på lækker fisk. Eftermiddagen på fiskeri!

Efter et par gode Jørlundedage med arbejdsmarkedspolitik og god snak om hvordan vi i Metal kan blive endnu bedre til jobformidling, kunne jeg over middag køre til Stevns.

Dagene er efterhånden blevet korte, så båd og grej blev med det samme pakket ud - de lyse timer skulle bruges på vandet!
 
Allerede i tredie kast, var der bud efter min brors blink. En velformet blank ørred på ca 60 centimeter måtte en tur i nettet og senere op på køkkenbordet for at blive fileteret.

Valgte at fiske på strækningen ind mod Køge til den lille Ege Havn. Bunden er på strækningen afvekslende med sten, ålegræs og blæretang.

Fangede en lille ørred på omkring 45 centimeter og havde et enkelt ryk i fluen inden jeg nåede retur, og i mørke kunne bære båden op i haven...

I huset gjorde brændeovnen og senere en pilsner underværker...