Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish


12. april Sverige, Ystad.
120412_egelska_brygga_1
Selv om det var regnvejr var der flere der satsede på engang aftenfiskeri på revet. Til sidst var der dog kun de tovlige danskere, i deres pontonbåde, der trodsede de store mængder vand! 

 Først i og sidst op belønnes nogle gange...

Efter at have delt det meste af en oksemørbrad, gik turen til det lokale "Englænderrev" øst for havnen. Da vi ankom, var der nogle lokale der kendte området, og derfor kunne vade rigtigt langt ud over det spændende rev.

Startede med at padle ud for at undersøge hvor langt revet strækker sig ud i Østersøen. Efter et par hundrede meter, var der stadig så lavt at svømmefødderne i perioder ramte stenene på bunden.

Vejret slog om og vinden vendte 180 grader samtidig det satte ind med en heftig regnbye. Besluttede at fiske ind mod land, hvor jeg snart mødte Lars Linekurv, der var i gang med at fighte en ørred. Fik taget et godt billede i den Lars genudsatte den fine, men lidt tynde ørred.

I aften var Lars første mand i båden og sidste mand oppe på land og igang med at pakke sammen. Det plejer at være mig der har den fornøjelse!

Hjemme i feriehuset, godt trætte gjorde kaffen og en lille whisky underværker og var bestemt med til at løfte stemningen og give os lidt velfortjent varme!

120412_egelska_brygga_2
Lars Linekurv med aftenens ørred! 
{jcomments on}