Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish

Glenstrup blodigt

Normalt er det gedderne der får blodet til at flyde.... På denne tur var det en øldåse.

På fisketur med Martin Hedegaard...

Gedderne i Glenstrup Sø skal motioneres.

Jeg har en aftale med Martin Hedegaard om, at vi skal mødes ved Holmgårde, i søens vestende, klokken 10.00.

Martin har medbragt sin flydering, mens jeg selv benytter pontonbåden. Vinden kommer fra sydvest, så vi aftaler at drifte og affiske søens sydside.

Aftalen lyder på, at vi ikke skal gå på land og drikke øl før end der er fangst!

Jeg lægger ud med en gedde på ca. 60 centimeter. Vi kan endeligt få slukket tørsten. Desværre kommer Martin til skade med dåseøllen idet han under åbningen skære sig et blødende hul på tommelfingeren. Langt om længe får vi blodet stoppet og kan fortsætte fiskeriet.

Martin fanger en gedde og mister nogle stykker, bl.a. på grund af et knækket forfang.

Endnu engang er jeg mere heldig og får i alt landet 7 gedder, hvoraf 2 mindre hanner kommer med hjem til kødhakkeren.

Køb dine fluer her!

fliesforsale.dk - fluer der fanger!