Banner
Banner
Banner
Banner

Pladser Glenstrup Sø Tørfluefiskeren

By PLAVEB

Tørfluefiskeren

AddThis Social Bookmark Button

  Det var også en speciel oplevelse da jeg en tidlig september morgen sammen med Bjarne Fries oplevede en massiv klækning af vårfluer i Geddebugten, bugten umiddelbart øst for Glenstrup Odde. Planen var, at vi skulle lægge ud med lidt ørredfiskeri for efterfølgende at ”rykke” lidt i gedderne.

Vårfluerne sad tæt på overfladen da vi pludselig så en større fisk slubre i sig af herligheder. Vi var enige om at det måtte være en af søens ørreder der havde fundet spisekammeret. Bjarne bandt en #14 Europa 12 på sin 0,18 m.m. forfangsspids. Jeg kikkede på, hvilken oftest kan være ligeså spændende som at fiske selv!

I bedste stil blev fluen perfekt placeret i fisken bane. Fisken fortsatte med at indtage vårfluer uden at ane uråd. Efter et par kast skete det uundgåelige: Fluen blev forsigtigt taget! Bjarne strammede besindigt op. Der var fast fisk, men ingen hidsige udløb eller vilde spring.

Bjarne kunne fornemme, og jeg kunne se at der var tale om en tung fisk, der dog fightede meget atypisk. Heldigvis er Bjarne både erfaren og tålmodig: Fisken måtte i sidste ende gi’ sig mere for til sidst at ende i nettet. Stor var vores overraskelse, da det viste sig at det var en gedde på 75 centimeter som havde taget fluen, der for øvrigt var kroget perfekt i overkæben.

Fra stort set kun at fiske med tørflue har Bjarne også stor fornøjelse med at fiske gedder, kystørreder, helt, karper og andre utraditionelle fluefisk.

Bjarne Fries som er professionel splitcanestangbygger og designer har bl.a. udviklet og produceret ”Flexi-Stripperen” der i dag er en undværlig del af udrustningen. Bjarne har også været med i Lauget siden opstarten.

Senest opdateret (Mandag, 24. januar 2011 08:26)

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Danish Czech Dutch English Finnish German Japanese Swedish
Geddesæson

Sæson for gedde
De kan læse mere om dette spændende fiskeri, herunder fiskepladser, grej og fluer, her: Gedde på flue

My YouTube Videos
Lignende artikler