Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish

2015 840 473 norge jan

Kendt for massive klækninger og store fisk!

Rena regnes som en af de mest attraktive ørred- og stallingelve i Norge.

Landskabet medfører, at elvens løb er varieret således, at længere langsomtflydende partier snart afløses af hurtigstrømmende strækninger. Områdets næringsrige jordbund sikrer sammen med den regulerede vandtilførsel et helt unikt insektliv, hvor der igennem hele sæsonen opleves flere arter på samme tid. En moderne fiskeriforvaltning med C&R betyder også her store og stærke ørreder og stallinger.

800 450 Rena pontoon bridge fly zone

I "gamle" dage søsatte vi ved Hængebroen og fiskede nedstrøms. På fluezonen er det i dag ikke tilladt at fiske fra pontonbåd, kano eller flydering.  

Rena er omkring 30 kilometer lang og strækker sig fra Storsøen (Storsjødammen) i nord til sammenløbet med Glomma i syd ved Rena By.
Ved Løpet, omkring 6 kilometer nord for sammenløbet med Glomma, er der anlagt et vandkraftværk. Kraftværksøen eller Løpsjøen, som den hedder, er en 5 kilometer lang kunstig indsø, som foruden ørred, stalling og helt også rummer en bestand af bl.a. gedde og aborre.

800 450 Rena fly only

Fluezonen er etableret fra kraftværkudløbet ved Storsøen til omkring et par kilometer nedstrøms Hængebroen. 

800 450 Rena grej stang hjul

Let grej, lange forfang og flydeline...


Fiskesæsonen

Er foråret ikke forsinket, starter insektklækningerne tørfluefiskeriet op i uge 25/26. Trækker det ud med varmen, kommer der måske først gang i løjerne i uge 28/29.
Skal man som de fleste andre på forhånd planlægge sin ferie, er et godt valg uge 28.
I forsæsonen starter klækningerne typisk om formiddagen, hvor du kan opleve to-tre arter vårfluer, slørvinger og forskellige døgnfluer på samme tid.
Af en eller anden grund foretrækker de fleste nordmænd og svenskere aftenfiskeriet, så ønsker du mest mulig elv for dig selv, er det en god ide at lægge tidligt ud!

800 450 Rena side river

Nedstrøms Deset er der flere steder sideløb, som også huser gode fisk!

Sommer

Sætter det ind med en længere hedebølge, dæmpes klækningerne og med det fiskenes overfladeaktivitet. Typisk er fiskeriet bedst sen aften og nat. Vårfluer i forskellige størrelser og udviklingstrin driver tæt ned ad elven. Flyvemyrer og andre landinsekter bør også have plads i flueæsken.

800 450 Rena stalling jeppe

Masser af føde er forudsætningen for den store bestand af store fisk!

Sensommer

Fra slutningen af august og frem til afslutningen af sæsonen, kan der opleves gode klækninger af årets anden generation af døgnfluer og vårfluer. Dagen er aftaget, og det bliver køligt eller måske endda let frost. Fiskeri foregår i dagtimerne.

800 450 Rena upstream deset august

Rena opstrøms Deset på en smuk dag sidst i august. Fiskesæsonen kan godt strækkes til langt ind i september!


Fiskeriet fra nord til syd

Fra fluezonens start et par kilometer nedstrøms Hængebroen og nordpå eller opstrøms til Storsøen er det kun er tilladt at fiske vadende eller fra bredden. Strækningen er meget produktiv, og det er her, du næsten altid kan finde en god fisk, der ringer. Fisketrykket er dog højt, og fiskene er oftest meget krog- og forfangssky, eller de har fundet sig en standplads, som kastemæssigt kræver det absolut ypperste af fluefiskeren...

800 450 rena henrik leth trout

En lidt yngre Henrik Leth med en typisk Renaørred fra fluezonen.

Fluezonen fortsætter nogle kilometer nedstrøms Hængebroen. Herfra er det dog tilladt at fiske fra eksempelvis pontonbåd eller kajak. Nedstrøms, til efter det stille parti ved Deset, er strømmen moderat med flere dybe huller og bagvande.

Nedstrøms Deset smaller elven ind, og vi møder det første stryg, der forøvrigt løber i et sving, hvor der på vestsiden er en stejl skrænt fyldt med digesvalehuller.

800 450 Rena Danica 

Er der man ved Rena på det rigtige tidspunkt kan der opleves massive klækninger af Emphemera Danica. Dette typisk i ugerne 27, 28 eller 29. 

Videre nedstrøms er elven hurtigt flydende med enkelte rolige partier, hvor der normalt kan fiskes gode stallinger.
Inden det rolige parti opstrøms Rød Vestsidebroen  er der endnu et hurtigtstrømmende stryg. Lige efter stryget er der på østsiden opsat et shelter, der flere gange har givet ly til frokost.
Efter Rød Vestsidebroen er der endnu et område med et stryg efterfulgt af en strækning med en kraftig strøm. Lige efter den nye bro, som forsvaret har bygget, breder elven sig og bliver langt mere roligtflydende. Området nedstrøms er præget af opstemningen, og langs bredderne kan man tydeligt se træstubbene der står under vand. Området er meget produktivt, men stort set umuligt at fiske fra land.

 800 450 Rena helt

Rena ved Strømstad

Kajak, pontonbåd eller vadefiskeri

Ønsker du at vadefiske, er det typisk den øvre strækning, der er mest interessant. Elven er dog de fleste steder temmelig dyb, og der er masser af bevoksning langs bredden. Fiskes der vadende eller fra bredden, foregår det typisk ved, at der findes en fisk, som man så sniger sig i position til. Ofte må man væbne sig med tålmodighed, så man er helt sikker på, hvor fluen skal placeres.

800 450 Rena shelter 

Shelteren er et godt mødested for en evaluering og frokost. Snart går turen videre nedstrøms!

Mange benytter kajak eller kano. Har man fundet en god ringende fisk, padles der med stor forsigtighed til kastepostion. Et anker, eller endnu bedre opankring i både for og agter sikrer, at fartøjet ligger roligt og ikke skaber skræmmende bølger.
Selv foretrækker jeg at fiske fra pontonbåden. Båden søsættes eksempelvis ved Deset broen eller Hængebroen, og der fiskes over standpladser og til ringende fisk, mens strømmen fører pontonbåden nedstrøms. Ser jeg en ringende fisk, placeres fluen et par meter opstrøms denne. Under denne form for fiskeri får vi sjældent mere end et kast til hver fisk. Når det går stærkt gennem de hurtigtstrømmende partier, placeres fluen tæt på bredden, gerne under træer og den udhængende vegetation.
Ser jeg nogle gode fisk på en af de vanskelige pladser, benytter jeg et stykke bardunsnor, som jeg binder fast til et par grene. Snoren fastbindes på siden af pontonbåden, der som en paravane trækker sig selv et par meter ud fra bredden og derved sikrer plads til et kast. Pontonbåden kan også være udstyret med et anker, som kan holde, når der skal fiskes på de strømsvage strækninger.

800 450 rena leopard bridge

Nedstrøms "Leopard Broen" (Bygget af forsvaret til kampvognsøvelse) breder Rena sig ud og bliver søagtig som følge af opstemningen længere nedstrøms i Løbsøen.

 800 450 Rena trout net hl

Ørreden landes hurtigst muligt i gumminettet der beskytter det sårbare slimlag optimalt.


Fluer og teknik

I det strømstærke og turbulente vand benytter jeg tæthacklede fluer med en synlig hjortehårsvinge. I det “flade” og roligere vand benyttes CDC og Klinkhammerfluer. Ellers er “Dyret” en rigtig god allround flue til det meste Renafiskeri.
Langt vigtigere end fluevalget er præsentationen og et godt drift, men det er selvfølgelig noget, man kan bruge timer på at drøfte, mens man venter på klækninger og fisk!

800 450 rena cr stalling

Catch & Release eller "Fang og Slip" som nordmændede siger har resulterede i at fiskene er blevet større og mere sky!

Fiskekort og overnatningsmuligheder

Med et lille telt, er der flere muligheder for lejrliv langs elven. Mere bekvemt er det dog at leje en hytte eller indlogere sig på Rena Fiskecamp, hvor man som bonus også har chancen for at blive løbende opdateret med hensyn til fluevalget og klækningerne på de enkelte strækninger.
Du finder Rena Fiskecamp i den lille landsby Deset, som ligger nogenlunde midt på strækningen. Fiskecampen udlejer rum til to-fire eller flere personer. Udover udlejning af rum er er Rena Fiskecamp i dag udbygget med en cafe og shop med salg af fluer og diverse grej.
Fiskekort kan bl.a. købes hos Intersport i Rena og hos Rena Fiskecamp (http://www.renafiskecamp.no og på http://www.renaelva.no

 800 450 Rena stalling downstream

Fin stalling fra den nedre del af Rena - en strækning som der ikke er stort fiskepres på!

Renakort

Kortet giver et overblik og er sat op på en række af de populære fiskepladser.

Fiskekort m.v

Læs også Driverliv på elven fra SPORTSFISKEREN 2011 eller Massive klækninger Fluefisker december 2013

Yderligere: Velkommen til Åmot..Welcome to Åmot in Norway

Køb dine fluer her!

fliesforsale.dk - fluer der fanger!