Fluefiskeri Fluegedder Gedden - min favorit fisk!

By PLAVEB

Gedden - min favorit fisk!

AddThis Social Bookmark Button


fluegedde_intro_100På disse sider kan du læse om mine erfaringer når det gælder fiskeriet efter gedder på fluegrej.

Siden begyndelsen af 80érne har geddefluefiskeriet givet mig masser af rigtigt gode fiskeoplevelser.

Lokalt fisker jeg  bl.a. i Glenstrup Sø, Fussing Sø, Tange Sø, Bjerregrav Moser, Nørreåen, Gudenåen og i Randers Fjord.

Et par gange om året går turen til Sverige og Norge hvor der også er rigtigt gode muligheder for at komme i infight med Naphans!

 

Inden for rækkevidde

Selvom vi i Danmark er så heldige, at langt de fleste af os har et rimeligt geddefiskevand inden for rækkevidde, var vi indtil for få år siden kun en mindre flok af dedikerede geddefluefiskere. Men mange artikler, gode film og inspirerende foredrag har resulteret i, at vi i dag er rigtigt mange, der ikke blot fisker gedder som et billigt alternativ til fedtfinnerne.

Gode venner har ofte et kælenavn, og blandt mine mange fiskevenner ved alle hvem Naphans er!

Klare sig godt
På trods af den intensive udnyttelse af naturen, hvor blandt andet overfiskeri, hvor kortsigtet økonomisk vinding, hører til dagens orden, er gedden en af de få fisk der stadig holder stand og som fortsat kan reproducere sig, langt de fleste steder.

Det er på den baggrund da heller ikke særligt overraskende, at netop geddefluefiskeriet de senere år har fået mange seriøse udøvere, primært fluefiskere!

Sæson

Gedden kan vi finde og fiske i en lang række vande. Den nedre del af vores langsomtflydende åer som fx Gudenåen, er oplagte. Desuden har vi vores søer, og der findes rundt omkring gamle voldgrave, kanaler og afløb som kan huse store overraskelser.

Gedden kan fiskes hele året undtagen i april hvor den i ferskvand er fredet. (I brakvand er gedden fredet fra 1. april - 16. maj).
Efterhånden som vejret og vandet bliver køligere går vores tanker til vores ferske vandes ultimative rovfisk.

Vinterhalvåret
Som geddefluefisker har du chancen for at komme i karambolage med nogle store vilde fisk, som specielt i vinterhalvåret kan være tilgængelige og bidevillige! Grødefyldte vande som i sommerhalvåret kan være umulige at affiske, er nu fiskbare!

Genudsætning = store fisk
En del geddevande huser fisk i 10 kilos klassen -  og ofte endnu større individer. Disse underskønne muskelbundter tiltrækker sig berettiget opmærksomhed blandt den voksende skare af fluefiskere, som er på stadig opdagelse efter nye fiskeudfordringer.

Langt de fleste af seriøse fluefiskere genudsætter langt hovedparten af de gedder de fanger. C&R betyder, at en stor del af vores mange geddevande huser fisk i 10 kilos klassen -  og ofte endnu større individer! Muskelbundter der fortjent nok tiltrækker sig en større og større andel af den voksende skare fluefiskere, som er på stadig opdagelse efter nye fiskeudfordringer.

Catch & Release
Fisk med mini modhager eller  allerhelst modhageløst!

Håndland altid gedderne - gællegrebet kan give en rift i ny og næ, men er langt at foretrække. Løft kun gedden ud af vandet hvis der skal tages et hurtigt billede og håndter i øvrigt Naphans med respekt! Eller som jeg plejer at sige det - Naphans er min ven!

Ingen burde være i tvivl: Skulle jeg vælge en fisk blev det gedden


geddeflue1_ivar_bredning

Hyggeligt fiskeri i Bredningen som er den inderste del af Randers Fjord

geddetid1 

En mindre gedde er klar til at blive landet, gjort fri af fluen og genudsat!

Geddetid2_is

Lidt is langs kanten er kun en ekstra udfordring - Naphans kan dog bedst lide når temperaturen ligger lige over frysepunktet!

Senest opdateret (Fredag, 27. januar 2012 22:59)

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Når der skal investeres i billeder 

Danish Czech Dutch English Finnish German Japanese Swedish
Banner
Banner
Afstemning flueline
Flueline til fjord og kyst. Jeg foretrækker:
 
Banner
Fluefiskerdage i Randers 18.02.2012 10:00 11 Days Læs mere