Havørred på tørflue
Opgangsørreder på tørflue
Opgangsørreder på tørflue
Efter at jeg på www.brakvand.dk er begyndt at berette om mit tørfluefiskeri efter havørreder i de lokale, klarvandede nordjyske vandløb, har rigtigt mange henvendt sig for at høre mere om dette spændende fiskeri.

Opgangsørred der ikke kunne modstå stor tørflue fisket over standpladsen midt på dagen!
Hjertebankende spænding når ørreden tager fluen
Den store og synlige tørflue placeres tæt under brinken en god meter opstrøms fiskens standplads. Ørreden, der nu er besluttet på at tage fluen, stiger op mod overfladen. Sammen med fisken stiger spændingen. Fluen tages med voldsom kraft. Jeg strammer op og mærker fast fisk!
Det er essensen af havørred på tørflue.
Opstrøms fiskeri for ikke at skræmme
Normalt fisker jeg opstrøms, hvilket sikrer fluen det bedste drev i vandet, ligesom chancen for at skræmme fisken minimeres.
For at kunne placere de store fluer bedst muligt benytter jeg en #6 - #7 stang med en wf flydeline i en klasse over for bedre at spænde stangen. Der er jo tale om relativt korte kast.

Selv de mindste vandløb kan byde på store overraskelser!
Mit grej til åen
Jeg bruger et taperet monofilforfang størrelse 2X eller 3X. Spidsen på omkring 50 centimeter er et stykke nylon på 0.25 – 0.30 mm.
Tæthacklede tørfluer i # 4 - # 6 suger en masse imprægneringsmiddel, der naturligvis også hører med til udrustningen.
Store fisk i små vandløb er sky og forsigtige fisk! Det er derfor vigtigt at væreklædt diskret og bevæge sig roligt.
Giv dig tid – den der først bliver set har tabt
Et godt tip er at give dig tid ved åen. Sæt dig og kig efter tegn på en god fisk. List ikke langs åen, men gå inde på marken eller i sivene og kravl først ud til åen, når du er fremme. Forsigtigt. Skræmmer du fisken, så gem den til en anden god gang!
Waders til en tur i åen
Jeg har altid waders på, da det er mere reglen end udtagelsen, at jeg må en tur i åen for at styre fisken fri af vegetationen. Et fangstnet og et par gode pol-briller hører også med til udrustningen!
Er det solrigt, er der størst chancer, når tørfluen bliver placeret, så den lander tæt på den bred, der danner skygge!
Årets bedste tidspunkter
Jeg har fået havørrederne til at stige og tage tørfluerne fra sidst i juni til først i september.
Bedste fiskeri har jeg oplevet i godt-vejrs-perioder, hvor det kølige friske å-vand tiltrækker ørrederne fra fjorden, der er for lun for dem.
Jeg foretrækker at fiske i dagtimerne - helst formiddag og eftermiddag!

Sådan - ørreden er netop landet!
Åer til tørfluer
Jeg er helt overbevist om, at man med held kan tørfluefiske opgangsørreder i alle klarvandede og ikke for dybe vandløb.
Her i området kan fiskeriet bl.a. praktiseres i sommerkølige vandløb som Villestrup, Simested, Binderup, Lindenborg og Lerkenfeldt å, der alle tiltrækker og holder friske opgangsørreder hele sommeren.
Erfaringer er til for at udvikles!
Det er i år min fjerde sæson, hvor jeg målrettet fisker med tørflue efter friske opgangsørreder. Mine erfaringer er selvfølgelig begrænset til nogle få vandløb og fluer.
Så, - hvis du allerede er i gang, eller hvis du går i gang, vil jeg meget gerne høre om dine erfaringer. Selv vil jeg bruge denne side til at beskrive kommende fangster, kommentarer, erfaringer og dine indberetninger.
Lidt havørredmoral
Fiskeri efter havørreder, der er trukket op i åerne for på sigt at gyde og sikre de næste generationer af viltre, smukke og appetitlige fisk, bør efter min mening foregå med respekt for naturen og dens begrænsninger. De havørreder, der er trukket op i åerne, er jo netop dem, der genetisk er gearet til at gyde. Så sæt langt hovedparten af dem ud igen. Så kan enten du eller en anden samvittighedsfuld fisker få glæde af dem en anden gang….
Fluerne
Godt sommerfiskeri
| < Forrige |
|---|
Senest opdateret (Lørdag, 26. februar 2011 10:22)
- Naphans på vådt og tørt
- Mit valg af flueliner
- Mit valg af forfang
- Mit valg af linekurv
- Mit valg af fluer
- Affiskning
- Fisketid, årstider og tidevand
- My wonderfuld world of seatrout
- Udbyhøj Nord
- Udbyhøj Syd
- Skellerup
- Tørfluefiskeren
- Stenrevet
- CDC døgnflue
- CDC Wing døgnflue
- Flyvemyre
- Griffin Gnat
- HL Jumbo seatrout #1
- HL Jumbo seatrout #2
- Nelson Caddis
- Snow Shoe Rabbit
- Kalø Vig, Lumskebugten
- Sækken
- Vive Loppen
- Dansemyggen (HP)
- HL myggen
- Snusere på lavt vand
- Rena
- Morgenfiskeri!
- Hemsila - en drøm for tørfluefiskeren
- Fisketur i stedet for TV
- Glade drenge, svenske nedgængere og et par enkelte blanke
- Let grej og imitiationsfluer!
- Forårssæsonen under middel
- Dejlig sommerfiskeri på Helnæs
- Sommerfest med fjæsingdans
- Tørt på fjorden
- Havlus ved Næsbydale
- På tur til Fur
- Tre på toppen til å og elv
- Stimulator
- Standpladser
- Forår i fjorden og vennernes valg!
- Foredrag med Henrik Leth
- Blankt forår på Stevns
- Påskefisk i Østersøen
- Revene og den åbne kyst
- Fluevalg til fjord dog kyst
- Gensyn med Rena
- Masser af vand - få gedder!
- Det kan kun blive bedre!
- Opklaring og fisk!
- Få men flotte!
- Ved lejren og nedstrøms
- Finale - store stallingdag!
- Finale - den korte!
- Fint fiskeri på Ærø
- Hurtig eftermiddagstur efter ørred!
- Store fluer - små fisk!
- Driverliv på elven







