Fiskevande og årstider
Læs om geddernes adfærd året rundt!

Både gedder og geddefiskere kan være klumpet sammen som her i Dronningborg Bredning som er den indersete del af Randers Fjord
Vintergedder
Vinteren er højsæson for mit fluefiskeri efter gedder. Har vi en vinter med is, er det med at komme afsted umiddelbart efter at isen er væk.
Gedderne, i første omgang de mindre hanfisk, opsøger nu de lavvandede områder, dog mest for at "varme op" til gydningen.
Fiskene kan på dette tidspunkt stå utroligt koncentreret på et lille område - og vel og mærket, samtidig være aggressive i hugget. Jeg husker således en dag i marts i begyndelsen af 80'erne. Vinteren havde været lang og vi havde haft et permanent isdække, som i mange uger havde umuliggjort enhver form for fluefiskeri.
Sammen med en kammeret fiskede jeg i Gudenåen, eller rettere i bugten ved pumpehuset lige øst for motorvejsbroen ved Randers. På mindre end en time lykkedes det her, at fange og genudsætte 12 gedder. Ja, der var vist bid i hvert kast.
Undersøgelser har vist, at specielt de store hungedder før og omkring gydetiden flytter sig meget omkring. Fx blev en gedder der var fanget og radiomærket ved Randers Regnskov dagen efter fanget og genudsat mere end 20 kilometer optrøms i Nørreåen.
Før og efter gydningen
Efter gydningen, som alt efter de lokale forhold og vandtemperaturen, finder sted fra marts til langt ind i juni måned, er gedderne forståeligt nok særdeles sultne. Fisk som fx. skaller, der mange steder står øverst på geddens spiseseddel, er endnu ikke særligt tilgængelige. Gedderne må flytte sig en del omkring.
Vær opmærksom på at forårets "lavvandsgedder" hugger beslutsomt
Fredning
I ferskvand er gedden freddet i april. Brakvandgedderne som vi har en god bestand i eksempelvis Dronningborg Bredning er fredet fra den 1. april til den 15. maj.

Lokal sensommergedde
Sommer
Forsommerens gedder har stadig den velkendte appetit. Nu er det de udlegede og gyde-sløvede skaller, som især står på menukortet. Rankegrøden er ved at vokse op, og i det frie vand over rankegrøden, har jeg ofte fundet lurende gedder, der måske står i solen for at varme sig og fordøje.
Grøde og varmt vand
Senere på sommeren, betyder den store mængde vandplanter, at gedderne - om muligt - er endnu mere usynlige. Det kan være vanskeligt at "spotte" gedden før den skræmmes. Appetitten er også reduceret og gedderne kaster sig nu ikke længere over det første og bedste der blot minder om mad. Prøv under disse forhold, at kaste en flue, fx. en Dahlberg Diver, eller en popperflue, der fisket korrekt periodisk bryder overfladen, samt gør opmærksom på sig selv ved at danne støj og trykbølger. Det er en metode der ofte stimulerer til hug!
På lavt vand!
I juli og i den første del af august står grøden på sit højeste. Vandspejlet kan mange steder være helt dækket af rankegrøden, men fra søbredden og nogle få meter ud, er der grødefrit vand. Her - i kanten mellem barbunden og rankegrøden, ynder gedderne at opholde sig; og det er nu, det mest spændende fiskeri kan udøves.
Småfisk i panik
I begyndelsen af september, bevirker de kortere dage, med det stadig aftagende lys, at rankegrøden "falder". Grøden, der det meste af sommeren har været et trygt skjulested for skallernes og aborrernes årsyngel, falder sammen og lægger sig i første omgang på bunden. Både stimer af aborre og ikke mindst gedderne, ta’r i de næste par måneder for sig af retterne, d.v.s de nu "hjemløse" småfisk, som man ofte kan opleve panisk springe ud af vandet når de jages.
Det er altså stadig på det lave vand, gedderne skal findes og fiskes.
Også i åen
Gudenåen, og i andre af vores større vandløb, er det vinter månederne der er mest "hotte". Gedderne søger nu de langsomtstrømmende strækninger, samt biløb og blindløb. Fx. er Gudenå og Nørreå-gedderne i disse måneder i en utrolig kondition. Og bedst af alt: De lader sig stadig friste af den pulserende flue med flimrende flash.
| < Forrige | Næste > |
|---|
Senest opdateret (Fredag, 27. januar 2012 23:36)








