Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish

helt ponton splitcane

Helten har et stort udbredelsesområde og kan træffes både i strømvand, søer og i brakvand.

- Helten (Coregonus Lavaretus) er som en af de første fisk indvandret til Danmark efter sidste istid. Helten er i dag udbredt over hele den nordlige halvkugle, der var dækket af isen under sidste istid.

Lokale bestande

I Danmark findes helten i Gudenå-systemet, Limfjordsområdet og Ringkøbing og Nissum fjorde. Lokalt findes der selvreproducerende heltbestande i Tange Sø, Gudenåen, Randers Fjord, Allingåen, Skalsåen, Glenstrup Sø, Tjele Langsø,  og Klejdrup Sø. Tidligere ellere rettere frem til iltsvindskatastrofen i 97 var der også en mindre heltbestand i Mariager Fjord. De enkelte heltbestande varierer med hensyn til antallet af gællestave og valg af gydepladser. Sandsynligvis er der tale om flere stammer inden for arten. Det antages, at der i Randers Fjord er en stamme af helt der benytter Allingåen, en stamme som benytter Gudenåen og måske en stamme der benytter Nørreåen som gydevand. Mindst undersøgt var heltene i Mariager Fjord.

  • Mindstemålet for helt er 36 cm. Fra den 01.11 - 31.01 er helten fredet som følge af gydningen.
  • Under gunstige forhold kan helten i Danmark blive op ca. 70 cm. og veje 3 - 4 kg. Gennemsnitsstørrelsen på "konsumhelt" ligger på 40 - 50 cm.
  • Det er rimeligt ukompliceret at producere helt til udsætning. Erfaringsmæssigt er udbyttet af udsætningerne dog minimale når der udsættes helt, hvor der i forvejen er en bestand med gode gydemuligheder. Inden der foretages udsætninger bør der derfor foretages grundige undersøgelser af bl.a. de oprindelige helts årgangs fordeling, fiskenes fødemængde og konkurrencen med den oprindelige bestand og andre fiskearter.
  • Heltbestanden er meget svingende. I 1962 blev der fx. i Ringkøbing Fjord landet 80 tons helt, mens der 1994 kun blev landet godt 30 tons. I 1996 var fangsten igen oppe på næsten 60 tons. Peter Clausager Rasmussen har i en IFF rapport opgjort erhvervsfiskernes heltfangst på Randers Fjord til i 1990 at være 2840 kg. mod ca. 8000 kg. i 1988.