Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish

 

Affiskning, krogning og fight

Fiskeriet er bedst på de dage hvor solen står højt på himlen, og hvor hvert vindpust føles som en forfriskning. Karperne er oftest mest aktive midt på dagen, når varmen er på sit højeste.

Når du har fundet karperne gælder det blot om at vente. Pludselig vil du opdage en enkelt eller måske en mindre stime karper der roligt svømmer på langs med bredden i gang med at "støvsuge" bunden for hvad der kan ædes. Fiskene er store, så typisk dannes der kølvandsstriber; men ofte rager både ryg og halefinne ud af vandet. Der er ingen tvivl!

Karperne svømmer roligt gennem det lave vand i fuld gang med "rengøringen". Det er nu du skal bevare fatningen...! Ta’ godt bestik af karpens retning og placer fluen med et enkelt blindkast og uden plasken, en god meter foran fisken. Bedst er det hvis fluen rammer bunden lige for snuden af karpen...

Kommer hugget ikke må du vente til fisken har passeret fluen. Nu kan der så foretages et nyt kast efter samme princip. Undgå der kommer for meget uro under affiskningen, så kan det sagtens lade sig gøre at kaste til den samme karpe mange gange.

Andre gange cirkler karperne rund i bunden inden for et begrænset område. Fluen placeres i centrum for den "tailende" karpe - så er det blot at vente til strike-indkatoren melder bid.

Ta’r karpen fluen vil du ane en svag bevægelse i forfanget, eller du vil se strikeindikatoren bevæge sig. Løft da forsigtigt stangen. Mærkes der modstand.... så gives tilslaget. Karpen er kroget!

Nu begynder festen. På det lave vand sætter karpen af, og som en afskudt torpedo går det af sted i fuld fart . Så gælder det om at have styr på løslinen, og så ellers håbe på at krogningen er perfekt.

Det første udløb er det mest voldsomme. Inden du rigtigt har fattet hvad der er sket, er hele fluelinen trukket af hjulet, og i susende fart, med spolen i højeste omdrejningstal, er der også snart bud efter baglinen.

Alt får en ende. Pludseligt stopper udløbet og det er tid at få rullet bagline og flueline ind på hjulet igen. Efter normalt, et mindre voldsomt andet udløb, plejer karpen at være medgørlig: Der følges "pænt med".

Når karpen kommer tæt på fisker og evt. båd opstår der dog igen uro og du kan forvente endnu en række mindre udløb. Sådan kan der gå en rum tid inden fisken er så udmattet, at du kan få den i nærheden af nettet.

Fra første udløb og indtil karpen ligger i nettet, er det ikke unormalt at der går fra en halv til en hel time, og en 8 kilo’s karpe kan sagtens trække rundt med dit lille fartøj.

I karpevandet fiskede jeg tidligere oftest fra kano. I dag benytter jeg udelukkende Water Otteren/Riveren, som har mange fordele, bl.a. at den kan styres med fødderne og at man sidder godt, og ubesværet kan kaste. Water Otterens pontoner giver heller ikke meget støj set i forhold til fx. min tidligere glasfiber kano. Det er således ikke sjældent at karperne svømmer ind i skyggen mellem pontonerne så jeg kan berører dem med fødderne.

karpea12

Sommer og karpefiskeri

Andersen fishing

STÆNGER, HJUL, LINER OG INSTRUKTION!

Har det sidste årstid fisket med Andersen stængerne. De er testet i Danmark, Lapland, Sverige, Norge, Bosnien og New Zealand. Har rejsetænger til tørflue, nymfe og streamer (gedde) på lager. Du er velkommen til at komme forbi til kik og prøvekast. Ring/SMS 21 26 42 16 for aftale!