Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish

Karper på flue...

Det var lidt af en tilfældighed, at jeg i midten af 80'erne blev opmærksom på at jeg ca 15 kilometer fra min daværende bolig i Fårup havde et unikt og tilgængeligt karpevand. Jeg var kørt op for at handle ind i Kvickly i Hobro og havde parkeret med front mod den lavvandede Hobro Vesterfjord. Så at store fisk plaskede og var i vild bevægelse. Karperne var igang med gydningen.

Med et godt karpevand inden for rækkevidde, har jeg siden midten af 80'erne eksperimenteret en del, "for også at gøre karpen til en af mine fluefisk".

karpea31

Der kastet kun til synlige og fødesøgende karper


 

Hedebølge

Således husker jeg tydeligt en fredag eftermiddag, midt i én af de sjældne hedebølger. Det var for varmt til åen, og i søen var gedderne nok også mest optaget af at dvale i solen. I stedet for at dase på terrassen, havde jeg læsset kanoen op på taget og var kørt en tur til Vesterfjorden i Hobro.Fik hurtigt kanoen læsset af og søsatTre karper med store dele af ryggen helt fri af vandet har kurs mod mig. Med et enkelt blindkast placeres nymfen en lille meter foran den nærmeste karpe. Da karpen lidt efter når stedet hvor fluen er landet, kan jeg ane en svag bevægelse i forfanget. Med en rolig bevægelse løftes stangen og der mærkes modstand. I samme sekund giver jeg modhug... Nu gik det stærkt. Karpen svømmede i kaskader af vand og mudder ud mod søens midte, og selv med skivebremsen strammet optimalt op, var fluelinen i løbet af få sekunder langt væk fra topøjet. Inden karpen stopper op for første gang, var fluelinen og mere end 30 meter bagline på det nærmeste revet af hjulet.

karpea41

Lars Pedersen med en af de vægtige karper

Vores største og mest stridbare ferskvandsfisk

Karpen kan under gunstige forhold nå en vægt på den gode side af de 30 kilo. I "mine" karpevande har jeg dog endnu "kun" kendskab til fisk på op til 10 - 12 kg. Muligvis findes der dog endnu større eksemplarer. Jeg vil ikke blive overrasket!

Traditionelt fanges karperne på medegrej agnet med majs, kartofler, melorm, regnorm eller anden agn. Karperne når imidlertid ikke den store størrelse og den høje vægt, ved kun at æde dafnier og andet tilsvarende små kravl. Især lige efter gydetiden i maj/juni - når vandtemperaturen på de lavvandede områder kryber op på 23-24 grader - er der gerne dansemyggelarver, guldsmedelarver, snegle, igler, forskellige orm og sågar småfisk på karpernes menukort. Dette gør karpen en interessant fisk for fluefiskeren, da der her er tale om fødeemner som vi, når det gælder fiskeriet efter andre fiskearter, på udmærket vis imiterer.

Når det gælder fighten, er dét karpen præsterer - uden sammenligning i øvrigt, i fornem klasse. Der er masser muskler og kampkraft i hvert eneste gram karpe. Ikke underligt at amerikanerne kalder karpen: "De ferske vandes bonefish".

Karpevand

Karpen er indført hertil i middelalderen og er som så vores første dambrugsfisk. For at kunne formere sig i vild tilstand, kræves der et vand, som i en længere periode kan nå temperaturer over 18 grader, hvilken er et minimum for opnåelse af gydesucces.

Vi skal altså søge karpen i søens mest lavvandede zoner. Der må gerne være en blød og mudret mørk bund, som er medvirkende til at tiltrække solvarmen og holde på temperaturen.

Opsøges det mulige karpefiskevand i juni, juli, august måned, vil en forsigtig rundtur  i kano, pontonbåd eller en af de fladbundede fiskejoller, over de solopvarmede "flats", hurtigt afsløre om der er karper. Er man uforsigtig og bare kommer til at lave en anelse støj, vil de skræmte karper  under stor tumult tage flugten, og der er ingen grund til at lave flere forstyrrelser. Nu skal grejet rigges til, og tålmodigt ventes på at karperne er faldet til ro og genoptager fødeindtagelsen.

karpea21

Karpen har suget fluen i sig!


 

Grej, fluer

Fisk ikke karper på underdimensioneret grej. En # 6-7 stang med god rygrad, en flydende WF-line og et hjul, der udover fluelinen også rummer mindst 50/100 meter bagline er nødvendigt for at holde fisken under den første og hidsige del af fighten. Et fluehjul med en god skivebremse, som fx. System hjulene Scientific Anglers og andre med en god skivebremse, er ikke - når det gælder karper - at skyde spurve med kanoner... Forfanget bør være af de nye superstærke kvaliteter og af hensyn til de relativt små fluer ikke tykkere end 0,25 mm.

Fluerne er ubelastede og bundet på kroge i str. 8 - 12. Mest succes har jeg haft med en Wooly-Worm i str. 10 med halen bestå ende af et bundt rødt eller gult marabou, kroppen af grøn chenille og hacklet med grizly-hackle, gerne farvet irgrønt. Det er min opfattelse, krops-hacklet får fluen til at "stå " på den bløde mudderbund, lig tørfluen på vandoverfladen - en præsentation karpen bifalder...

I farvet vand har skarp-gule fluer vist sig effektive.

For optimal kontakt med fluen benytter jeg altid en strike-indikator justeret halvanden gang vanddybden så fluen kan ligge på bunden samtidig med at du kan se når karpen ta'r! Polygarn er let tilgængeligt og ganske udmærket. Er der behov for hurtigere justering af fiskedybden anvender jeg de små købe-indikatorer, der hurtigt kan klemmes på linen.

 karpea51

Kanoen - en lækker sag i træ havde jag lånt Michael Jensen. Vi er tilbage i midt 80'erne og det er vist en af mine første karper


 

Affiskning, krogning og fight

Fiskeriet er bedst på de dage hvor solen står højt på himlen, og hvor hvert vindpust føles som en forfriskning. Karperne er oftest mest aktive midt på dagen, når varmen er på sit højeste.

Når du har fundet karperne gælder det blot om at vente. Pludselig vil du opdage en enkelt eller måske en mindre stime karper der roligt svømmer på langs med bredden i gang med at "støvsuge" bunden for hvad der kan ædes. Fiskene er store, så typisk dannes der kølvandsstriber; men ofte rager både ryg og halefinne ud af vandet. Der er ingen tvivl!

Karperne svømmer roligt gennem det lave vand i fuld gang med "rengøringen". Det er nu du skal bevare fatningen...! Ta’ godt bestik af karpens retning og placer fluen med et enkelt blindkast og uden plasken, en god meter foran fisken. Bedst er det hvis fluen rammer bunden lige for snuden af karpen...

Kommer hugget ikke må du vente til fisken har passeret fluen. Nu kan der så foretages et nyt kast efter samme princip. Undgå der kommer for meget uro under affiskningen, så kan det sagtens lade sig gøre at kaste til den samme karpe mange gange.

Andre gange cirkler karperne rund i bunden inden for et begrænset område. Fluen placeres i centrum for den "tailende" karpe - så er det blot at vente til strike-indkatoren melder bid.

Ta’r karpen fluen vil du ane en svag bevægelse i forfanget, eller du vil se strikeindikatoren bevæge sig. Løft da forsigtigt stangen. Mærkes der modstand.... så gives tilslaget. Karpen er kroget!

Nu begynder festen. På det lave vand sætter karpen af, og som en afskudt torpedo går det af sted i fuld fart . Så gælder det om at have styr på løslinen, og så ellers håbe på at krogningen er perfekt.

Det første udløb er det mest voldsomme. Inden du rigtigt har fattet hvad der er sket, er hele fluelinen trukket af hjulet, og i susende fart, med spolen i højeste omdrejningstal, er der også snart bud efter baglinen.

Alt får en ende. Pludseligt stopper udløbet og det er tid at få rullet bagline og flueline ind på hjulet igen. Efter normalt, et mindre voldsomt andet udløb, plejer karpen at være medgørlig: Der følges "pænt med".

Når karpen kommer tæt på fisker og evt. båd opstår der dog igen uro og du kan forvente endnu en række mindre udløb. Sådan kan der gå en rum tid inden fisken er så udmattet, at du kan få den i nærheden af nettet.

Fra første udløb og indtil karpen ligger i nettet, er det ikke unormalt at der går fra en halv til en hel time, og en 8 kilo’s karpe kan sagtens trække rundt med dit lille fartøj.

I karpevandet fiskede jeg tidligere oftest fra kano. I dag benytter jeg udelukkende Water Otteren/Riveren, som har mange fordele, bl.a. at den kan styres med fødderne og at man sidder godt, og ubesværet kan kaste. Water Otterens pontoner giver heller ikke meget støj set i forhold til fx. min tidligere glasfiber kano. Det er således ikke sjældent at karperne svømmer ind i skyggen mellem pontonerne så jeg kan berører dem med fødderne.

karpea12

Sommer og karpefiskeri


 

Fisk med omtanke

Karpen er en varmvandsfisk der i "vild" tilstand kun kan trives på specielt varmvandede lokaliteter. Tilvæksten i vild tilstand er begrænset. Alene dette faktum taler for genudsætning af alle karper.

Som tidligere omtalt kan det bedste flue-karpefiskeri forventes på årets varmeste dage og når solen står højest. De dage, som ellers ikke kan byde på ret meget andet fluefiskeri, bliver som følge af karperne, til oplevelsesrige fiskedage. Hvis dette skal fortsætte er der imidlertid ikke karper nok, også til konsum fiskeri. Og hvem vil ødelægge nogle enestående fiskemuligheder... {jcomments on}

Andersen fishing

STÆNGER, HJUL, LINER OG INSTRUKTION!

Har det sidste årstid fisket med Andersen stængerne. De er testet i Danmark, Lapland, Sverige, Norge, Bosnien og New Zealand. Har rejsetænger til tørflue, nymfe og streamer (gedde) på lager. Du er velkommen til at komme forbi til kik og prøvekast. Ring/SMS 21 26 42 16 for aftale!