Sandart på flue
Sandarter på bunden. I en af de populære sange af Lars Lilholt synges der om, at der er "sandarter på bunden af Gudenåen, og at der er langt derned".
I min vennekreds er der flere, der beretter om gode fangster, og i vores fisketidskrifter er der jævnligt begejstrede fortællinger om et fint sandartfiskeri, her ved Randers.
Hvad andet var der at gøre end at afprøve påstandene. Da første del af januar heldigvis har budt på rigeligt med godt fiskevejr, så var det blot at komme afsted og få udforsket de områder af åen, hvor sandarterne skulle holde til.

I den nedre del af Gudenåen - mellem Randers og motorvejsbroen er der gode chancer for sandart!
Indført og trives
Ejendommeligt nok hører sandarten ikke til Danmarks naturlige fauna. Dens udbredelsesområde er ellers stort. Der eksisterer således gode bestande i det sydlige Norge og Sverige, Mellemeuropa, i store dele af Rusland og det tidligere Sovjetunionen.
Hvor sandarten findes i Danmark, skyldes det altid udsætninger. De første fandt sted i midten af forrige århundrede med det resultat, at der i dag findes selvreproducerende bestande i en lang række danske søer, større åer, og altså også i Gudenå-systemet.
I Danmark kan sandarten nå en vægt på ca. 8 kilo, og i Gudenåen er det ikke sjældent med fisk på mellem 5 og 7 kilo, hvilket uden tvivl skyldes det gode fødegrundlag.
Ikke kræsen
Det er sagt før - og af langt kyndigere lystfiskere end jeg - at det allervigtigste ved sandartfiskeri er stædighed, selv om lidt held selvfølgelig heller ikke er at foragte.
Sandarten ynder at opholde sig på strækninger hvor bunden er hård, og også gerne hvor der er en god dybde. Bliver man for alvor bidt af sandartfiskeriet, må man stædigt opsøge og udforske de formodede standpladser.
Har man fundet et område, der tilsyneladende indfrier sandartens krav, gælder det om at præsentere sin flue lokkende og tæt på bunden. Lykkes dette, er sandarten til gengæld så sjældent kræsen, men derimod en glubsk rovfisk. Hugget kommer hårdt og kontant!
Lokale fiskepladser
I Gudenåen her ved Randers fanges de fleste sandarter på strækningen mellem Randersbro og Motorvejsbroen. De fleste fisker med let spinnegrej fra de pladser, der efterhånden er etableret langs med Trækstien. Også en del dørger eller kastefisker fra båd.
I sommerperioden, efter udløbet af sandartens fredningstid fra den 1. - 31. maj, fiskes der også mange sandarter i havnen og den indre del af fjorden. Specielt har den ydre del af "det blinde havne løb" jævnligt holdt mange sandarter.
Fiskemetoder
I dag fanges langt de fleste sandarter på agnfisk, orm, wobler, blink eller jig. I de senere år er vi dog nogle stykker, der også fisker målrettet med fluestang, synkeline og belastede fluer.
På grund af buske, siv og træer, der vanskeliggør fluekastet, og den kraftige strøm, der bevirker, at fluen har svært ved at fiske dybt nok, er det kun få, der fisker fra bredden som benytter fluegrej. Har man derimod adgang til en båd, giver det straks fluefiskeren nogle interessante muligheder for at affiske de aller bedste strækninger, særdeles effektivt.
Inspireret af "Harling" teknikken, som den udøves, når det gælder laksefiskeriet i de store norske elve, har jeg med held fisket efter sandarter i Gudenåen fra min lille pontonbåd, Water Otteren.
Teknikken går ud på at drive en del langsommere end strømmen, der så kan lægge pres på fluelinen og sætte liv i fluen. For ikke at ro mere end nødvendigt, benytter jeg engang imellem et minianker til at stabilisere drevet. Ankeret benytter jeg også til at fornemme bundens beskaffenhed. (Skal som tidligere nævnt helst være stenet og hård).
Mens jeg langsomt driver i zig-zag mønster nedstrøms, kan jeg med et hundrede procents koncentration bearbejde fluestang og line, således at fluen præsenterer sig allermest indbydende.

Der fiskes i vintermånederne - gerne på gråvejrsdage og om aftenen!
Fluer
Da der fiskes tæt på bunden, vil traditionelle bundne fluer give mange bundbid og mange afbrydelser i fiskeriet. For at modvirke dette, fisker jeg med fluer, der er bundet så krogbøjningen vender opad. Mine favoritfluer er gule eller rødlige, mikset med lidt flash.
Et par sikre fluer til sandartfiskeri i Gudenåen:
Mindstemål
Husk også, at sandartens mindstemål er 50 cm.
Senest opdateret (Torsdag, 3. december 2009 21:29)
- Naphans på vådt og tørt
- Aborrekonkurrencen 2010
- Randers Kommune præmierer Gudenåens største laks
- Udbyhøj Nord
- Udbyhøj Syd
- Skellerup
- Gedden - min favorit fisk!
- Tage A, pontonbåd og Gudenåen
- Fiskeri fra pontonbåd
- Guide Service
- De ferske vandes bonefisk
- Jeg glemmer aldrig...
- Venner mødes og der fiskes!
- Dronningborg Bredning
- Sandart: Flou-Minnow
- Sandart: Power Disc Yellow
- Randers pontonbåd på bestilling
- Dagens fisketur
- Randers Fjord og Havn
- Gudenåen leverede årets første!
- December gedder i solskin
- Ingen julegedder i biddet!
- Klim
- Lineskift i pontonbåden
- Pontonbåd til fluefiskeri
- Gudenåen - isfri, men kold
- Totalafkøling på Gudenåen
- Det midtjyske søslag
- Minister i samråd om Gudenåen
- Gedder og en snert af forår
- Gør grin med Gudenåen
- Bombay på Gudenåen
- Sløve gedder med igler
- Ingen gedder i chokolademælk!
- Forårssol og eftermiddagsgedder
- Afsløringer i det lave vand
- Minister i samråd onsdag morgen om Gudenåen
- Super vejr og morgensløve gedder
- Flyverdags gedder
- Hornfisk på flue
- Kold og våd majdag i Gudenåen
- Flot fluesandart fra fjorden
- Morgentur og storfisk
- Annoncer på brakvand.dk
- Sommergedder i Gudenåen og Tange Sø
- Gudenåkonkurrence
- Gudenågedderne bryder sig ikke om kraftig strøm
- Lunefulde naphans
- Et par gode timer med naphans!
- Glæder mig til aborrefiletter
- Masser af flash - få gedder!
- Begyndende julestemning, men ingen appetit!
- Lystfisk.dk - Ambitioner om mere....
- Gudenåen ved Randers
- Opdate: Fluebinderdagene den 19. - 20. februar
- Streamer Brush
- Stærk strøm presser gedderne i bund!
- Vandkold eftermiddag med Naphans
- Gudenåen en guldåre i Randers Kommune
- Vandsjov i Gudenåen
- Vandmiljøet bedres med en fritløbende Gudenå!
- Masser af vind og strøm
- Randers Kommune ønsker Gudenåløsning nu!
- Jomfrutur i Gudenåen
- Naphans trækker!
- Søndagshygge med naphans
- Godt vejr, med få bid!
- Kaste demo og instruktion på Justesens Plæne
- Gudenåens laks støttes af de lokale lystfiskere
- Morgensang og en enkelt odder!
- Hollandsk tilbagemelding
- Forårsdag med Naphans
- Gøen, høj vandstand og Naphans
- Fin formiddag med Naphans
- Gedde poesi fra Claus i Horsens
- Kanoer, vandmænd og pontondrenge
- Seks mand og 35 gange Naphans
- Flot sandart fra Bredningen
- Poppers i Gudenåen
- Dagen derpå - efter valget!
- Opdateret: Fluefiskerdage 2012
- 5*formiddags Naphans
- Lovende debut til ny flue!
- Down By The River
- Bynære naturoplevelser
- Lille musling med stor indflydelse
- Et enkelt frækt tilbud!
- Touch & Go i Gudenåen
- Naturcenter ved Gudenåen tager form
- Nippende Naphans
- Viborgs økonomiudvalg og Borgmester på vildspor!
- Gedderne og tidevandet
- Et løst hug og solbrændte arme
- Godt Nytår til Naphans!
- 3*Naphans
- Vinterstemninger - Gudenåen 1
- Faster Naphans?
- 2012: Forrygede fluedage i Randers

Sandart på flue




