Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish

Gedde fluer roer krog

Der skelnes her mellem to typer fluer; traditionelle på krog og fluer bundet på rør. Hvad der foretrækkes må være en smagssag. Eksempelvis er der gode muligheder for at binde en fyldig og velfangende flue på rør.

 Rørfluer bundet på normal vis har dog den ulempe, at krogen skal bindes fast på forfangswiren når den er trukket gennem røret. En lidt tidskrævende “øvelse ved hyppige flueskift.

Lidt lettere og hurtigere flueskift kan opnåes ved at binde fluen på krog og benytte en hægtelås monteret på forfanget.

Hyppige flueskift kan være fordelagtige, når der eksempelvis fiskes i vand, hvor der skiftevis er dybere strømrender og lavvandede vige.

geddefluer
Geddefluer - masser af muligheder ved stikket!

Præsentation!

Uanset om du vælger en flue bundet på rør eller krog gælder det om at fiske fluen således, at den præsenteres allermest tillokkende over for gedden.

Under langt de fleste forhold foretrækker jeg at benytte en flydende line og at fiske fluen på kort afstand og dermed nyde synet af gedden, når den med lynets hast sætter af efter fluen - en af de ting ved geddefiskeriet, der trigger mig allermest. Det skal opleves!

Er der en smule strøm vælger jeg gerne en sinktip line, og også her fiskes fluen på kort afstand. En svævende flashflue bundet på rør eller traditionelt på krog er super i stort set alt roligt vand!

Som nævnt kastes så vidt muligt så kort som muligt, typisk 5 - 10 meter - der er bestemt ingen grund til lange kast og en masse bagkast! Fluen placeres på vandet i det område, hvor jeg forventer gedden står på lur. Når den så er landet på vandet, og det behøver bestemt ikke at være en delikat præsentation, lader jeg fluen synke i sit eget tempo, hvilken er MEGET tillokkende at se på og uimodståeligt over for en sulten gedde! Kommer hugget ikke trækker jeg fluen 30 - 50 cm., hvorefter jeg lader den synke mod bunden igen.

Er der en sulten gedde i området, er du så godt som sikker på aktion! Er vandet klart, har jeg ofte oplevet, at gedden har taget et afsæt på flere meter. I første omgang har en trykbølge vist, hvad der var optræk til. Et brøkdel af sekund efter var fluen beslutsomt taget!

Monster Pike Fly

Der er mange fordele og få ulemper ved at binde og fiske store geddefluer på rør.

En af ulemperne er, eller rettere var, at rørfluerne ikke hurtigt kan udskiftes - man skal igang med at binde knuder. Og du kender det sikkert? Bare det at få det kraftige stålforfang gennem røret, og med iskolde hænder få bundet krogen fast med en god knude kan være en udfordring!

I åen

Har gennem tiden eksperimenteret en del med fluer, der hurtigere kunne synke og komme ned til gedderne, der ofte opholder sig tæt på bunden helt inde ved sivkanten i den strømfyldte å.

Med  forskellig succesrate har jeg forsøgt med diverse cones, kugler, cyclobs og tungsten - altsammen udemærket.

Men uanset om du vælger en flue bundet på rør eller krog gælder det om at fiske fluen således, at den præsenteres allermest tillokkende over for gedden.

Svirvel Fly

Men helt godt blev det imidlertid først, da jeg begyndte at binde fluens hovede på den forreste del på en svirvelhægte.

Konstruktionen sikrer en flue med bedre krogningsegenskaber samt ikke mindst en længere, mere realistisk og ikke mindst mere livagtig flue. Har forsøgt at binde på forskellige typer svirvler, men syntes at de billige og ganske ordinære svirvelhægter i stor størrelse er langt de bedste.

Bindeanvisning

Ved at binde forreste del af fluen på en svirvelhægte og efterfølgende hægte den sammen med en ordinær flue, får du en jiggende flue med et tiltrækkende livagtigt hoved.

Leddelingen betyder, at fluen er meget levende og livlig i vandet - egenskaber gedden ikke kan modstå!

Svirvelhægten monteres i fluestikket, og bindingen eller rettere opbygningen af hoveddelen foregår ved påbinding af materialer fra den bagerste del af svirvlen. Som hoved kan du alt efter smag benytte de fine plastic hoveder fra Pro Flytyer, skumhoveder fra FlyCo eller et mere traditionelt epoxy hoved.

Bemærk, at skumhovederne er designet til at skabe et vandtryk, der kan tiltrække geddens opmærksomhed, mens epoxy og plasthoveder som følge af vægten mere er beregnet til at få fluen til at jigge.

Et hoved der holder!

Traditionelle hoveder af epoxy eller hjortehår han være ganske sårbare, når det gælder holdbarheden. På en traditionel bundet flue betyder nærkontakten med geddens tandsæt en begrænset holdbarhed. På en svirvel fly kan du let og ubesværet udskifte den bagerste del af fluen såfremt krogspidsen bliver sløv, fluen er bidt i stykker, eller at du ønsker en anden farvekombination.

Opmærksomhed på noget der kan ædes

En ælling, en døende eller syg skalle, der gisper efter ilt i overfladen, er et let frokostbytte for en sulten gedde. Som vi kikker, når et udrykningskøretøj passerer ude på vejen, eller en smuk kvinde der pludselig er fristende inden for synsvidde, bliver gedden opmærksom på det afvigende og uventede - som måske endda er mad! 

Uro på overfladen tiltrækker sig tydeligvis geddens opmærksomhed!

Top af the pop!

Intensiteten og spændingen er i ligesom popperen i top. Kun tørfluefiskeri hvor en imitation præsenteres på overfladen for den selektive ørred kan måle sig med de dage, hvor gedderne uden at betænke sig kaster sig over poppere fisket på flydeline og kort line.
Popperen placeres inde langs sivkanten, omkring grødebusken eller mellem åkanderne. Når popperen indtages dannes der bølger og kluk/bloblyde. Der holdes pauser mellem de enkelte træk!

Binding

I dag binder jeg mine popper hoveder på svirvelhægter. Fordelen er her en mere bevægelig flue og et ureduceret kroggab, hvilken sikrer en bedre krogning end på traditionelt bundne poppers og divers. Oftest benytter jeg præfabrikerede skumhoveder, der forsynes med gummiben og måske øjne.
Har jeg rigtig god tid og er i “bindehumør” benyttes der hjortehår, der dog har den ulempe at de risikerer at “dø” efter nærkontakt med blot en enkel gedde.
Selve fluen, bagkroppen eller krogdelen er typisk en traditionel flashflue.

Bucktails og streamers

Bucktails og streamers dækker over en lang række fluer, der primært skal imitere fødefisk som skaller, ålekvapper, sild, tobiser, hundestejler og andre af de fisk, der står på menukortet hos vores kære rovfisk. En af klassikerne blandt streamers er Bob Clousers Deep Minnov.
Fluen er bundet således, at krogbøjningen altid vender opad så risikoen for bundbid, når der fiskes dybt, mindskes.
Bob Clousers Deep Minnov i store størrelser, og i lyse og mørkere varianter, bør være fast inventar i alle geddeflueæsker.

I klart vand

Traditionelle Bucktails (fluer der er bundet med en eller flere vinger af bucktail) eller streamers i stor størrelser, vil næsten altid være guf for Naphans.

Køb dine fluer her!

fliesforsale.dk - fluer der fanger!

Har et par artikler om bindetråd: 

Guide: Bindetråd og fluer

Guide: Bindetråd

Fluegedder.225x225-75 

Gratis:  IBOOKS eller PDF

Andersen fishing

STÆNGER, HJUL, LINER OG INSTRUKTION!

Har det sidste årstid fisket med Andersen stængerne. De er testet i Danmark, Lapland, Sverige, Norge, Bosnien og New Zealand. Har rejsetænger til tørflue, nymfe og streamer (gedde) på lager. Du er velkommen til at komme forbi til kik og prøvekast. Ring/SMS 21 26 42 16 for aftale!