Brakvand ønsker glædelig jul
Snart bliver dagene igen længere og forventningerne til den nye sæson stiger.
Inden skal vi dog tage afsked med 2009, et år som for mit vedkommende bragte rigtigt mange gode oplevelser og fangster.

Vinteren blev igen mild og isfri. Der kan fluefiskes året rundt!

De store tørfluer som jeg benytter til havørred i åen, er med held også blevet testet i fjorden!

I 2009 blev brakvandsgedderne omsider fredet. Gedderne kan nu fiskes og genudsættes fra den 16. maj til den 1. april.

Uge 28 turen til Glomma og Rena, bød på flere gode blåmænd og rigtigt hyggeligt fiskesamvær. Også i 2010 er der tur!

Uge 28 holdet: Lars Rasmussen, Henrik Leth, Torben Kondrup, Ole Jacobsen, Thomas Sams og Lars Andersen. Det er sådan det skal være!
I 2009 kom der for alvor "hul" på fiskeriet efter havbars. Østenvind og højsommer plejer at være negatiivt for fiskeriet her i østjylland. Nu er det gode vejr en mangelvare!

Investerede også i en ny pontonbåd - en OUTLAW fra Dave Scadden. Indtil videre lever den stelløse og kompakte pontonbåd og til forvendtningerne!

Med ønsket om en glædelig jul og et godt fiske- og oplevelsesrigt nytår!
| < Forrige | Næste > |
|---|
Senest opdateret (Onsdag, 9. december 2009 06:49)






