Udvid fredningstiden i vandløb
Det sådan en ørred der hjemtages skal se ud - den skal ikke være mager efter gydningen!
Er der noget der kan sætte gang i følelser og debat, er det vinterfiskeriet efter ørreder. En hjemtaget nedgænger udløser berettiget foragt!
Det skal da heller ikke være nogen hemmelighed at ørrederne i åerne, efter min mening fortjener vinterfred. Jeg er da også fortaler for at vi vender tilbage til den "gamle fredning" fra 1. november til 1. marts, måske udvidet til 1. april. En forlænget fredningstid, som mange foreninger på eget initiativ holder fast ved.
Når jeg er fortaler for den “lange” fredning skyldes det hensynet til ørrederne og fiskeriet.
Det er fx. ikke usædvanligt at der i ugerne efter 16. januar stadig er gydefisk og gydeaktivitet i åen. Fisk som i det tidlige tidlige forår, typisk er afkræftede efter den netop overståede af gydning.
Nedgængere, som de udgydede fisk kaldes, har naturligvis gjort deres pligt med hensyn til slægtens bestående, og kunne som så godt opfiskes. Men har du bare en gang smagt den fuldfede blanke ørred, vil nedgængeren med det trevlede, tørre og næsten smagløse kød, være mere end en kulinarisk skuffelse!
De mest "værdifulde" fisk er efter min mening, dem der går tidligt op i åen og som vi kan fiske efter i sommermånederne. Disse ørreder er sandsynligvis også dem der gyder først, og sikkert også dem, der har den største risiko for at blive fanget som udlegede nedgængere, efter fredningsophør den 16. januar.
Langt ind maj kan vi komme i kontakt med ørreder der er mærket efter den kraftanstrengende gydning - fisk der efter min mening nænsomt bør genudsættes!
| < Forrige | Næste > |
|---|
Senest opdateret (Onsdag, 19. januar 2011 22:37)




Udvid fredningstiden i vandløb



