www.brakvand.dk

  ...hvis den vel at mærke knyttes sammen med Randers Fjord, så de sammen kan udgøre det hele økosystem, de er.

Foto: Ørreden bidrager langt mere til samfundsøkonomien når den fanges på lystfiskergrej fremfor i et garn og sælges sort!

Opgør med garnromantik

Man kan ikke tale om Gudenåen uden i samme åndedrag også at nævne Randers Fjord. De to er bundet uløseligt sammen og kan hver især intet stille op uden den anden. Gudenåen leverer næring til Randers Fjord, som så kvitterer ved at levere fisk til Gudenåen! 

De to økosystemer hænger således tæt sammen. Man kan derfor ikke spinde guld på Gudenåen uden samtidig også at gøre en indsats for Randers Fjord, som jo leverer levested og føde til mange af Gudenåens fisk.

Mange mennesker har et romantisk billede af fritidsfiskeren, der røgter sine garn og ruser i solnedgangen. Atmosfæren oser af tobaksrøg, tjærede garn og hyggelig klirren fra grønne flasker.

Men virkeligheden er en anden. Vore dages fritidsfisker har en noget anden tilgang til naturen end forgangne tiders. Vore dages fritidsfiskere mangler ikke noget – hverken hus, bil, båd eller mad. For ham er det ofte en sport at fange fiskene i de redskaber, som egentlig er udviklet til erhvervsmæssigt fiskeri – i garn og ruser. Garnene er monofile nedgarn, som fiskene ikke kan se, og som uselektivt fanger alt, der måtte komme forbi – fredede fisk såvel som legale. Fisk, som ikke kan genudsættes i levedygtig stand efter et skadeligt ophold i netmaskerne.

Sorte penge
I dag drejer det sig for mange fritidsfiskere om resultater i stedet for oplevelser. Ruser og garn sættes hurtigst muligt, så man kan komme hjem igen til varmen i TV-stuen i den nye tilbygning til huset. Og fisk skulle der gerne være, når man røgter redskaberne igen, for båden har jo været dyr og skal forrentes, når der også skal være til tilbygningen og det nye fladskærms TV.

- Men hov! Fisk fanget af ikke registrerede erhvervsfiskere må jo slet ikke omsættes og har ikke måttet det i flere år. Fritidsfiskere må jo slet ikke sælge af deres fangst, som kun er til eget forbrug. Alligevel kender vi alle til skilte, der ved vejen falbyder salg af friskfangede fisk – det være sig flåede fladfisk, røgede ål eller sølvblanke havørreder. Mange steder rundt omkring på arbejdspladserne er det en kendt sag, at arbejdskolleger tilbyder friskfangede fisk til billige penge. Helt forbudt og aldeles sort. 

Ikke en øre af disse penge bliver beskattet. Til gengæld bliver de lokale fiskebestande brandskattet af dette ulovlige fiskeri. Og Fiskerikontrollen er magtesløs. De kan efter eget udsagn konfiskere lige så mange ulovlige garn, som de har tid til, men de har ingen. Også her skal der spares, og det går ud over kontrollen. Fritidsfiskerne har således frit spil med deres ulovlige garn, som ofte sættes helt op på land, når det gælder nattens havørreder.

Turistbranchen har på det seneste fået øje på mulighederne i en lukrativ fisketurisme langs Gudenåens smukke bredder. Og godt for det. Men turistbranchen må samtidig indse, at man ikke kan sælge varen det ene sted, hvis man ikke også vil være med til at passe på den det andet. At man ikke kan sælge Gudenåen med dens laks og havørreder, hvis man ikke også er villig til at arbejde for en beskyttelse af de samme fisk ude i Randers Fjord. 
  

Foto: Gudenåen med kommune og borgmesterkontor i baggrunden

Opbakning søges 
Derfor har turistbranchen en logisk forpligtelse over for de lokale sportsfiskere, som gennem årelangt frivilligt arbejde med fiskepleje har sørget for, at der stadig er fisk at fange. Som har kæmpet mod forurening og anden dårligdom, længe førend ordet ”miljø” blev folkeeje. Uden en aktiv fiskepleje er der desværre ingen fisk i dagens Danmark. Det er derfor helt naturligt, at sportsfiskerne bakkes op og tages med på råd, inden større markedsføringsinitiativer inden for fisketurisme iværksættes.

Ifølge statens egen fiskeribiologer fanger redskabsfiskerne 80-90% af laks og ørreder i deres garn og ruser. Sportsfiskerne, som har betalt fiskene af deres egne lommer, må nøjes med 10-20%. Det vil derfor være både klædeligt og økonomisk givtigt, hvis turistbranchen klart bakker op om sportsfiskerne og deres arbejde med aktiv fiskepleje – ved at støtte dem aktivt i deres kamp mod de mange både lovlige og ulovlige garn i Randers Fjord.

Randers Fjord har i mange år haft særstatus som fiskevand. Kong Frederik underskrev de første særaftaler om redskabsfiskeriet på fjorden, der på næsten alle måder er noget specielt. Dels er den gennemgangsvand for laks og havørreder på vej til Gudenåen – og dels huser den et hav af fiskearter fra både ferskvand og saltvand.

Randers Fjord fortjener derfor, at vi passer rigtig godt på den – ved at gøre den til et redskabsfrit farvand, hvor indtjeningen kommer fra et skånsomt og rekreativt fiskeri med stang og line. Det er der nemlig penge i, og de er vel at mærke ikke sorte som garnfiskernes, men kommer hele samfundet til gode!

Henrik Leth, Skytten 118, Randers

Steen Ulnits, Skytten 116, Randers, 
Dansk Videncenter for Sportsfiskeri
Hjemmeside: www.ulnits.dk www.videncenterforsportsfiskeri.dk