Vandmiljøet bedres med en fritløbende Gudenå!
En fritløbende Gudenå vil gavne vandrefiskene og vandmiljøet i Randers Fjord og Hevring Bugt.

Gudenåen umiddelbart inden opstemningen til Tange Sø. Frodig bundvegetation og varieret insektliv.
Et frit løb for Gudenåen er naturligvis vigtigt, når det gælder vores vandrefisk som laks, ørred, helt sandart, gedde og ål.
Men også når det handler et godt vandmiljø, er der mange gode grunde til at lade vandet løbe over en sten og grusbund, i stedet for at indespærre det i et lavvandet reservoir, hvor der sker en miljøforringende opvarmning og algeproduktion.
I forbindelse med efterhånden en del fisketure har vi ved selvsyn kunne se, at Gudenåvandet ved Kongensbro var så klart, at vi, på flere meter vand, kunne glæde os over synet af å-bunden og den bundfaste vegetation af frodige vandplanter. På strækningen var der ligeledes god gang i flere type døgnfluer og vårfluer.
Men mens vi drifter og fisker fra vores pontonbåde mod P-pladsen ved Ans, kan vi tydeligt se hvorledes der blev færre og færre bundplanter, og en stadig mindre vandgennemsigtighed i takt med at åen blev påvirkede af Tange opstemningen.
Som nævnt kan vi i Gudenåen ved Kongensbro tydeligt, på flere meters dybde, se bunden gennem Gudenåens vand. Modsat er sigtbarheden ved Ans langt mindre, ligesom der her er mindre bundfast vegetation. Insektartsrigdommen er også her reduceret således at dansemyggen er den alt dominerende.
Forestillede man sig, at Gudenåen fik lov til at løbe frit, ville vandet løbe over et stryg med omkring 9 meters fald! I stedet for opvarmning og algeproduktion, ville vandet i det lange stryg blive iltet og renset, så vi nedstrøms Tangeværket kunne opleve en Gudenå med en langt bedre vandkvalitet end det vi i dag må stille os tilfredse med.
Også af den grund er det ikke rimeligt, at Danmarks længste å – den nationale Gudenå får lov til at løbe frit!
Støt kampagnen for en fritløbende Gudenå!
| < Forrige | Næste > |
|---|
Senest opdateret (Fredag, 25. februar 2011 07:21)




Vandmiljøet bedres med en fritløbende Gudenå!



