Banner
Banner
Banner
Banner

Gamle nyheder Debat: Glatte som ål!

By PLAVEB

Debat: Glatte som ål!

Brugervurdering: / 0
DårligBedst 
AddThis Social Bookmark Button

aal_dead_tange
Døde ål fra turbinerne ved Tangeværket 

Man skal sno sig sagde ålen, men der er desværre grænser for hvad ålen kan sno sig udenom. Men der er tilsyneladende ikke grænser for hvad Verner Gorridsen og Bent Kornbæk prøver at sno sig ud af! I kølevandet på den nyligt offentliggjorte undersøgelse omkring den enorme åle dødelighed ved Tangeværket og de ovenstående herrers kategoriske afvisning af fakta, er det på sin plads at nævne, at den fra undersøgelsen afstedkomne viden om ål og vandkraftværker på ingen måde er en ny viden! Det er fra flere udenlandske undersøgelser veldokumenteret, at vandkraftsværker er de rene dødsfælder for ål, samt for mange andre arter.

Verner Gorridsen prøver at løbe fra ansvaret ved at antyde manipulation, samt efterlyse aktuelle rapporttage billeder af døde ål. Skulle det frikende Tangeværket at de brugte billeder stammer fra Sverige? Personligt har jeg gentagne gange konstateret talrige døde ål i ristene i sommerhalvåret. Skulle Tangeværket være Europas eneste vandkraftværk uden konsekvenser for fisk og især ålen?

Verner Gorridsen henviser til de glade tressere, hvor der var masser af ål. Her prøver han igen at frikende Tangeværket. Nej her døde der bare en kæmpe procentdel af en på den tid enorm bestand. Nu er bestanden i bund og ålen er desideret udryddelsestruet. Gør det problemet mindre eller ubetydeligt? Nej tværtimod skriger det efter handling, som mange andre forhold omkring Tangeværket i øvrigt gør det. Det er på ingen måde i orden, at vi afskærer Gudenåens opland, et område på størrelse med Fyn, fra at kunne bidrage positivt til ålens fortsatte eksistens. Gudenåen skal bidrage til at målene i EU’s åleforvaltningsplan kan opnås.  Danmark har en forpligtelse til at sikre, at fiskene kan slippe ud i havet for at gyde.

For det tredje prøver Verner Gorridsen og Bent Kornbæk at udstille forskeren fra DTU. Det er ikke klædeligt, ej heller troværdigt, at alle de eksperter, der ikke danser efter deres pibe, men blot er saglige og udfører deres arbejde, skal miskrediteres. Den samme klagesang måtte vi også høre efter borgermødet, hvor skræmmemyterne om, hvad der ville ske med søen ved en omløbsløsning blev aflivet en for en!

Verner Gorridsen og Bent Kornbæk får det næsten til at lyde som om Tangeværket er en totalt omkostningsfri affære for fiskene i det enorme økosystem som Gudenåen er! Ålens passageproblemer er blot en af mange dybt uheldige bivirkninger, naturen må lide under ved et vandkraftværk!



 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Danish Czech Dutch English Finnish German Japanese Swedish
Nyheder
  • Nyheder fra DMI - rss 22 May 2012 | 11:49 am

    27,1°C blev mandagens højeste maksimumtemperatur målt ved Nakkehoved Fyr klokken 14. Den gennemsnitlige maksimumtemperatur for landet endte på 23,3°C.

    Læs mere…
  • Natursyn 18 May 2012 | 12:18 pm

    Får og stærekasser på Hornbæk Golfklubs bane skal blandt andre tiltag være med til at at få sport og natur til at spille bedre sammen, fordi flere golfspillere sætter naturoplevelsen på golfbanen højere end selve spillet.

    Læs mere…
  • Nyheder - Nyheder 10 May 2012 | 9:31 pm

    Nye foldere beskriver særlige lokale regler for garn-, ruse- og stangfiskeri i saltvand. Folderne skal øge kendskabet til loven, så ulovligt fiskeri bliver mindre.

    Læs mere…
  • Miljøreportagen 30 Dec 2011 | 7:15 am

    Vores nye huse skal være tæt på selvforsynende med energi i 2020, det har EU bestemt. Men mange danske lavenergihuse lider af en række børnesygdomme. Vi tager temperaturen på fremtidens huse med et par eksperter.

    Læs mere…
  • Klima og miljø 31 Oct 2011 | 2:03 pm

    Vi bliver flere og flere og fylder mere og mere. Klima og miljø ser i sin allersidste udsendelse nærmere på det største miljøproblem af alle - os mennesker!

    Læs mere…
Nyheds arkiv
Fiskepladser

Fiskepladser

Med fluestangen som følgesvend kommer du ud i vores smukkeste og mest uberørte natur !