2012: Forrygede fluedage i Randers
Fluefiskedagene i Randers den 19. - 20 december 2012
På trods af at dagene bød på enkelte ændringer og aflysninger, var der masser af god stemning og fluebindelyst fra start til slut!
Lørdagen bød bl.a på pelsning af fugle, hvor Tommy Kjærgaard demontrede hvorledes man håndtere en agerhøne, papegøje eller fasan, så den bedst muligt kan indgå i samlingen af gode fluebindematerialer. Jens Pilgaard holdt foredrag om behandlingen og opbevaring af bindematerialer hvorefter jeg sluttede med et billedforedrag om tørfluefiskeri fra pontonbåd i Glomme og Rena.
Masser at kikke på
Ud over foredragene, var der god mulighed for at se på pileflet. Her var der speciel stor interesse for de klassiske fiskekurve. Martin Back viste os hvordan man kunstfærdigt indbinder bøger, og vi så hvorledes knive kunstfærdigt bliver bearbejdet og udsmykket. Endeligt hilste vi på Anders Riis, der lørdag fremviste nogle af sine flotte naturfotografier og forøvrigt lovede at stille op til næste år til et foredrag om foto derude.

Vi er midt i geddeland, og det er tydeligt at fluefiskeriet efter Naphans her på disse kanter er stort! 
Smukt håndværk er altid facinerende!
Bordene var i år sat så alle fluebinderne havde front mod de besøgende. Der blev udvekslet masser af ideeer og gode tips! 
Der var premierer på fremvisning af de lette sammenklappelige joller fra Porta Boats. 
Pro Flytyer var mødt op med det store udvalg at materialer til binding af rørfluer.
Søndag
Morten Valeuer fra Flyco holdt om formiddagen et spændende billedforedrag om det knap så kendte svenske fluefiskeri - det andet sverige! Vi var her bl.a. i Lapland efter gedder, stalling og ikke mindst helt. Jan Steffensen fulgte efter og vi så og hørte her om det spændende fiskeri efter bl.a. fjeldørred i Cobbermine River i det nordvestlige Canada. Søndagen sluttede med Lasse Elmgrens billeder fra Caribien, hvor der blandt andet blev fanget tarpon på mere end 35 kilo!
Flere nye fluebindere og fiskere
Flere nye og yngre fluebindere var i år mødt op for at deltage i hyggefluebindingen. Et par stykker fik også under kyndig instruktion fra bl.a. Frank Oksborg også bundet deres første flue.
Går alt vel er vi klar med flufiskerdage igen i 2013. Har du gode ideer eller forslag skal du være velkommen til at smide et par ord!
Tak
Tak til alle jer der var med til at inspirere og løfte stemningen. Også tak til udstillerne:
| < Forrige | Næste > |
|---|
Senest opdateret (Mandag, 20. februar 2012 06:41)




2012: Forrygede fluedage i Randers 



