Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish

2016 Anderson klargjort

De mange udskæringer og svejninger betyder at prisen på Mosqito'en bliver en anelse højere end på de traditionelle Andersonbåde.

Har benyttet en del af sommeren til at teste den nye Mosquito fra Anderson Pontoon. Mosquito'en har bl.a. fulgt mig på ture i Randers Fjord, Mariager Fjord og på sommerens tur i vores broderlande, sverige og norge.

Konstruktion

Moderne computer design og udskæringsteknik har sammen med radiofrekvenssvejseteknik gjort det muligt at fremstille pontoner og både med høj præcision. Anderson pontoner og den nye Mosquito er fremstillet hos en af verdens førende producenter, Jack Plastic's i New Mexico. Stellet og monteringen er som på de øvrige Anderson både udført af Lars Andersen på hans lille værft i Flooes ved Grund og Randers Fjord. 

Mosqito'en adskiller sig fra de øvrige Anderson både ved sin ovale form. I øvrigt et design med mange udskæringer og svejsninger. 

Sikkerhed

Når man er på vandet skal sikkerheden altid være højt prioriteret. Redningsvest er en selvfølgelighed og der må ikke gåes på kompromi med båd og udstyr. Selvfølgelig skal man heller ikke tage på havsejlads eller passere et vandfald.

Nogle kunne måske mene, at en båd med kun et luftkammer var en risky sag. Hvis nu pontonerne revnede...? Til de bekymrede kan jeg blot sige, at pontonerne fra Jack's Plastic er så ekstremt godt udført at et haveri er utænkeligt. Har siden min første båd fra 1992 (Water Otteren)  aldrig været i en situation, hvor pontonerne revnede, eller mistede faretruende luft - det har alle været pontoner fra Jack's Plastic! Mine pontonbåde har som bekendt været udsat for lidt af hver og ikke mindst flittig brugt!

Klargøring

Da båden er bygget og konstrueret med kun et kammer, sættes luftslangen i ventilen og der tændes for pumpen (den hurtige fra Bravo). Mens der pumpes samles årerne og stellet løftes ud af bagagerummet. Efter halvandet minut er båden pumpet på tryk (3 psi). Stellet placeres nu oven på den oppustede båd. Først hæftes bagagenettet på stellet med i alt to låse. Derefter monteres remmene (to på hver side). Hele øvelsen kan gøres på under fire minutter!

2016 anderson mosquito fiskfra

Geddefiskeri med popper i Svensk sø. Fra land er søen næsten umulig at komme til at fiske i. 

Manøvrering 

Mosqito'en har med sin lange vandlinie en god fremdrift. Men modsat fx. den populære Standard, kræver det lidt mere øvelse at manøvrere (dreje) båden med svømmefødderne. Også vinden kan mærkes anelse mere grundet den store overflade. Ulemperne modsvares dog efter min mening af det "gode glid" og den lette klargøring. Men måske, en båd for de lidt mere øvede...

 Hvad skal jeg vælge? 

Med lanceringen af Mosquito'en, har Anderson nu fem forskellige modeller i produktion. På skemaet kan du se forskellen på de forskellige fartøjer og på den måde bedst vælge den båd der passer allerbedst til netop dit behov. 

Anderson sammenligningsskema

Videoer 

Oppumpning og klargøring

 På vandet!

I skovsøen efter sky ørreder! 

Lidt om brugen af de øvrige modeller

Køb dine fluer her!

fliesforsale.dk - fluer der fanger!