Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish

pontoon daniel gedde

Daniel Holm prøvede og valgte en Anderson Speedster.

Inden du bestiller... 

Der er en stor og stadig stigende interesse for pontonbåde og rigtigt mange er i tvivl om hvad de i givet fald skal købe.

Pris og kvalitet!

Inden der investeres er det vigtigt du nøje overvejer dine behov. Specielt er det vigtigt om en motor også er på ønskesedlern.

Husk så også på, at også når det gælder pontonbåde, er der sammenhæng mellem pris og kvalitet. 

Sammenligning og vurdering

For at hjælpe med valget, har jeg på baggrund af mine mangeårige erfaringer, vurderet nogle af de både jeg har haft lejlighed til at prøve og se nærmere efter i sømmene.

Jeg giver de enkelte punkter bedømmelsen 1 - 5 (5 er bedst!) 

Pontonsammenligning

 Vægt: 

De letteste både ligger på omkring de 15 kg. - de tungeste tæt på 40 kg. Et jernstel er billigt, men også tungt og udsat for rust! 

Siddekomfort: 

Både kan have "bløde" eller faste formstøbte og polstrede sæder. Ingen tvivl. Siddekomforten i de formstøbte sæder er højest, og det er da også et sådan sæde du skal vælge hvis du har tilbøjelighed til ømme rygmuskler!

Transport og samling:

Jo flere dele der skal sættes sammen, des mere "bøvl" kan der være når båden skal samles. Mange dele øger da også risikoen for at der glemmes vitale dele. Vælges der en stel-båd er det vigtigt at kvaliteten er i top således at de enkelte dele let kan sættes sammen! 

Sødygtighed:

Pontonbådende i sammenligningen er alle sødygtige og du vil hurtigt føle dig tryg, også selv om der skulle være nogle kradse bølger.

Fremdrift:

Både med lange slanke pontoner skær lettere gennem vandet end både med kortere og tykkere pontoner.

Korrosion:

Her skiller bukkene sig fra fårene. Benytter du både i saltvand, er det kun de bedste (dyreste) materialer der kan modstå tæring. Rust behøver dog ikke at være en katastrofe, og de fleste både vil kunne holde sig sejlende i flere år trods rust!

Motoregnet:

Nogle af de tunge pontonbåde er forberedt til en påhængsmotor. Men helt ærlig, har vi ikke godt af at bruge musklerne? 

pontoon randers gedde gudenaa

Båden var billig, men snart knækkede stellet (bemærk brædderne). Senere stod den på regelmæssig lapning! Gedden fejlerr dog ikke noget...

Robusthed:

Pontoner der konstrueret med en inderblære i en beskyttende yderponton er mere udsatte for at småsten eller sandkorn gnaver og at der opstår lækager.  Igen er det de dyreste konstruktioner, uden inderblære der er de meste robuste.

ponton outlaw soeren

Den lille Outlaw Escape fra Dave Scadden er kompakt. Fremdrift er der dog ikke meget af som følge af den korte vandlinie. Siddekomforten i det bløde sæde kun også være bedre.