Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish

 

En portræt artikkel fra 1996:

Af Karsten Nielsen

Kompromisløs og rabiat. Det var nogle af de ord, der blev brugt om Henrik Leth, da han sidste symbolsk brændte flere garn ved Mariager Fjord. Men har er andet end en gal fluefisker, der vil have fjorden for sig selv.

Mariager Fjord i september sidste år. En solfyldt efterårsdag ed høj blå himmel og flot udsigt over fjorden. Fluefiskeren Henrik Leth møder fritidsfiskerne direkte, da han på bredden af Mariager Fjord i protest mod garnenes stadig stigende effektivitet symbols brænder flere garn af. Der diskuteres ivrigt og højlydt. Fronterne er stejle.

Karakteristikkerne flyver omkring ørerne på en, når man beder folk om at beskrive Henrik Leth. Hans modstandere tøver ikke med at kalde ham rabiat, kompromisløs og top-egoist, mens venner betegner ham som engageret, energisk, dygtig og en god kammerat. Alle har en mening om Henrik Leth, formand for Danske Fluefiskere, tidligere Nordisk Fluefisker Råd. Og han har en mening om det meste. I hvert tilfælde når det gælder miljø, natur og ikke mindst fritidsfiskerne garn. Blandt andet i nu afdøde Mariager Fjord.

Dygtig og stædig

Den 45-årige Henrik Leth er uddannet automekaniker, men arbejder i dag som faglig sekretær i Metal Randers. Han voksede op på Frederiksberg i København, hvor hans far var bagermester, mens moderen solgte brød og kager i butikken og i øvrigt passede Henrik og hans halvandet år yngre bror Erik.

Lillebroderen beskriver Henrik som en ”godmodig drillepind, der har en medfødt interesse for lystfiskeri”. Erik fortæller om engang, da han var omkring  ti år. Erik havde slebet sin massive glasfiberstang ned og lakeret den igen. Inden lakken var tør foreslog den næsten to år ældre bror, at rulle stangen i gulvtæppet. Så ville den blive mere holdbar, lød beskeden fra storebroderen…

Erik beskriver sin fluefiskende bror som ”hjælpsom og til at store på. Men han er stædig og ikke lige sådan at vippe af pinden hvis han har sat sig noget i hovedet”.

Som stor knægt cyklede han tit og ofte de atten kilometer fra Frederiksberg til familiens sommerhus i Vallensbæk for at røgte ruser og garn, som han satte fra sin egen robåd.

Fluefiskeren Henrik Leth kan næste år fejre 40 års jubilæum som lystfisker. Når man spørger hans kammerater om hans evner med fluestangen, lyder det samstemmigt og harmonisk, som var det Danmarks Radios Pigekor: Dygtig, dygtig, dygtig. Han fanger mange havørreder. Sådan ca. 80 om året - og han er ikke bleg for at øse af sine kundskaber til andre, der ikke har samme held til at lure de smarte strømlinieformede skabninger til at tage fluen. Men Henrik tager bare 20 af de sølvblanke med hjem om året. Resten sættes skånsomt ud i deres rette element igen. I respekt for naturen.

Det er spændingen og det, at han er fascineret af naturen, der driver fluefiskeren Henrik Leth ud til kysten, søen eller åen. Han er et naturmenneske der nyder fuglelivet, naturen og vejret. Enten det nu regner, blæser eller solen skinner fra en skyfri himmel.

Livsnyder og parasit

Anna Grethe Jensen, fiskekammerat og suppleant i Danske Fluefiskeres bestyrelse, beskriver Henrik Leth ”som en rigtig fin kammerat, der altid æder ens madpakke, fordi han ikke har mad nok med selv. Han holder altid hvad han lover. Hvis man beder ham om noget, har han næsten gjort det, før man har fået sagt det”.

Et andet bestyrelsesmedlem, fiskeribiologen Steen Ulnits, karakteriserer Henrik ”som en livsnyder der sætter pris på god mad, et godt glas rødvin og musik, der er karakteristisk for hans generation. Som for eksempel Beatles, Eric Clapton og Pink Floyd. Materialistiske goder som bil, hus og så videre er ikke noget han interesserer sig for. Derimod brænder hans hjerte 110 procent for miljø og natur.

Henrik har efter sigende mange fjender. Danmarks Sportsfiskeforbund, erhvervsfiskerne og landmændene, der bliver meldt til politiet, hvis de fylder en mosegrav med murbrokker.”

I den mere etablerede del af lystfiskermiljøet er der stort set enighed om at Henrik Leth isolerer sig selv på grund af sine stejle holdninger, kompromisløshed og stædighed. Samtidig berømmer alle ham for hans energiske arbejde for at bevare miljøet og fiskebestandene.

Ivan Cortes, der er redaktør på bladet Sportsfiskeren understreger, at det er hans vurdering af Henrik Leth. Sportsfiskerforbundet har ikke noget samarbejde med ham eller foreningen Danske Fluefiskere, ”men vi er da enige om, at antallet af garn skal ned. Det er metoderne vi er dybt uenige om”, siger Cordes.

Top-egoist

En af hans modstandere – ikke fjender – i garnsagen, formanden for Fritidsfiskerne i Mariager Fjord, Finn Frandsen, siger om Henrik Leth, at han er en ”top-egoist fordi han vil fjerne alle andre redskaber fra fjorden end sine egne fiskestænger, der jo også er redskaber. Men vi taler da sammen et par gange om måneden,” udtaler Finn Frandsen, der beskriver ham som faglig dygtig og ihærdig, men at isolerer sig selv blandt sportsfiskerne på grund af hans bombastiske synspunkter”.  Sjovt nok har de to samme arbejdsgiver, i det Finn er ansat ved Metal i Hadsund/Assens. Efter sigende kan de godt tåle hinandens selskab under diverse konferencer og kurser i Metal-regi, selv om diskussionen også går for og imod garn. Det var for øvrigt Finn der dæmpede gemytterne, da det var ved at koge over ved garnafbrændingen for godt et år siden.

{jcomments on}