Østkysten og Mariager
Nå du må heller få en opdatering hvad der sker.
Østkysten heroppe, den lader vente på sig. Der går lidt rygter om at der er taget fisk, men der er langt mellem dem. Der er god plads lige pt. Jeg gik en tur ved Rønnerne helt alene søndag, det er usædvanlig på en weekend.
Så blev det ferie og tid til årets første tur til Mariager, i strid vind fra vest. Så det blev lergraven på syd siden der skulle prøves af. Jeg så et par småfisk, men mærkede intet. Men det er da en ubehageligt sted at vadefiske. Det lykkedes da også at smide sig så lang man var, da jeg ville krydse et kildevæld, hvor landmanden åbenbart har haft noget kalk, der skulle dumpes. Det er som om man døjer lidt med at se det morsomme i situationen, når man ligger og roder rundt i en klistret blanding af kalk og ler.
Det krævede en akut rengørring og afvaskning i nærmeste vandpyt. Men efter den tur, fik jeg nok af Lergraven. Turen gik herefter til Kilstrup Odde. Vandet her er brunt, når man kommer lidt fra kysten og bunden er dækket af et brunt lag, der bliver hvirvlet op når man vader. Fisk ?? intet liv. Jeg er lidt nervøs for fjorden i år.
Hilsen Tommy
| < Forrige | Næste > |
|---|
Senest opdateret (Tirsdag, 30. marts 2010 22:02)
Østkysten og Mariager







