Herlig Mariager morgen
Ja hvad sker der her?
Søndag blev til en kort tur på kysten og jeg måtte erkende at det er ved at være tiden til at finde de lange uldne underhylere frem, til brug under vaderne. Det kostede en heftig nedkøling, med det resultat at jeg mandag var meget afhængig af en toiletkumme i en periode.
Tirsdag morgen gik turen til Mariager, med en nødhjælps pakke bestående af toiletpapir og ekstra underhylere, hvis nu !! Nå sådan gik det ikke, heldigvis. Med mit nye flydende skydehoved fra Sage, kom der gang i fiskeriet og der var gang i fisken ved Stinesminde. 2 mistet og en genudsat, alle omkring mindstemålet. De blev alle taget helt inde på det lave vand, et par meter fra kysten. Den ene kostede et flosset og ødelagt forfang. Den besluttede sig for en tur under båden, linen gik i klemme i et spænde på siden af pontongen og den stak af med en skumbille som læbesmykke. Men der er også store fisk i fjorden. Jeg gik på land for at lade vandet, bagefter sad jeg i pontonbåden og slappe lidt af i strandkanten. Der bemærker jeg en mørk skygge inde på lavt vand, med kurs mod mig. Da den kommer tæt nok på, til at den opdager mig, vender den med et skvulp og stikker ud mod dybere vand. Jeg vil tippe den til at have været omkring de 70 cm.
En herlig dag på fjorden sluttede da solen fik magt og alt interesse for mine fluer døde ud.
| < Forrige | Næste > |
|---|
Senest opdateret (Tirsdag, 31. august 2010 19:09)
Herlig Mariager morgen 







