Andre tider, nye regler!

Onsdag den 14. september 2016160914 nyt ruser

Ruserne står lovligt, men spærre for lystfiskeren der ikke har mulighed for at holde 75 meters afstand!

Det ville selvfølgelig være et kæmpe fremskridt for vores fiskebestande, hvis de nuværende regler omkring brugen af selvfiskende redskaber blev overholdt.

Men med mere fritid og mange udøvere, er retten til at benytte op til i alt seks redskaber, alt for vidtgående!

I de "gode gamle dage", var der stort set ingen regler for benyttelsen af selvfiskende redskaber. Blot skulle fredningstider og mindstemål overholdes. 

Typisk var det husmænd, pensionister og lignende, der kunne supplere indkomsten med “lidt godt fra fjorden eller havet”. Fiskene blev solgt fra båden, ved vejboder og såmænd også ved fabriksporten. Indtægten var et godt og nødvendigt supplement til afkastet fra gården, lønnen eller måske pensionen. 

160914 nyt garn ulovligt

Dette garn blev sat ulovligt ved højlys dag. Afmærkningen er diskret og selvfølgelig uden identifikation!

Mere fritid, bedre redskaber og begyndende konflikter!

I takt med nedsættelse af arbejdstiden, længere ferie og en øget interesse for lystfiskeri, er der kommet flere brugere og langt mere interesse for vores kyster, fjorde og fiskevande. 

Langt de fleste steder var de vilde/selvreproducerende ørredbestande truet, først og fremmest miljømæssigt. 

Lystfiskere organiseret i foreninger, begyndte for egen regning at udsætte yngel. Mange penge og gode kræfter er brugt og bruges på at forbedre fiskebestandenes reproduktions- og opvækstmuligheder. 

Snart blev det konstateret, at det store arbejde ikke gav de forventede resultater i form af flere fisk. 

Undersøgelser viste, at 9 ud af 10 udtrækkende ørredsmolt fra Limfjordsåerne, blev fanget i selvfiskende redskaber. Sådan var det nok også i resten af landet!

Der blev sat fokus på redskabsfiskeriet og snart også indført fredningszoner, afstandsregler og redskabsbegrænsninger som vi kender det i dag. 

160914 nyt fisk salg

Salget af "sorte" fisk foregår de fleste steder helt åbenlyst!

Omsætningsforbud

Salget af fisk fanget af fritidsfiskere havde efterhånden taget et stort omfang. Lovlige fiskehandlere bukkede de fleste steder under for den unfair konkurrence, hvor hverken moms, skat eller hygiejnemæssige investeringer, var en byrde. 

Der blev efter et stort pres skabt flertal for et omsætningsforbud, der betyder at fritidsfiskere og lystfiskere ikke længere måtte sælge deres fangst. 

I loven er det pointeret, at en evt fangster er til eget forbrug. Salg fisk er forbeholdt personer eller selskaber, der er registreret som berettigede til at drive erhvervsmæssigt fiskeri.

Men som forudset, og som senest omtalt i pressen, foregår der på trods af omsætningsforbuddet et åbenlyst salg af fisk!

Reglerne

I dag må personer der har indløst det obligatoriske fisketegn benytte 6 redskaber af én slags eller en blanding, dog må højst 3 være garn. 

Når et ørredgarn kan være op til 45 meter langt, betyder det en spærring på 135 meter. Sættes der samtidig 3 ruser, er det et stort område der spærres med selvfiskende redskaber.  

Nye tider, nye regler!

Fiskebestandende, og specielt vores truede ålebestand og vandrefisk som ørred og laks kan ikke klare det store fiskepres. 

Derudover giver det store antal ruser og garn samt kravet om, at der skal holdes en afstand på 75 meter til faststående redskaber lystfiskeren med stang store problemer med i det hele taget at kunne fiske lovligt.  

Tiden er derfor inde til et nyt regelsæt for den rekreative brug af selvfiskende redskaber. Forslaget er: 

  • At den enkelte fisker højest må benyttes et garn eller ruse
    - Kan der ikke fanges nok i et enkelt redskab, er det enten sat på et dårligt sted, eller der er for få fisk!
  • At garnfiskeren skal blive ved sit garn eller ruse mens det fisker
    - Et af problemerne med de nuværende regler, er kontrolopgaven. Når redskabet er sat, skal den ene ende tøjres til båden. Redskabsfiskeren kan så nyde natur og udeliv med redskabet fisker! 
  • At fredningsbælterne udvides og at der indføres flere fredninger ved “flaskehalse”
    - Især vores fjorde er udsatte. Vandrefiskene skal passere for at komme op på gydepladserne i åerne

Kommuner og foreninger 

Det er folketinget og ministeriet der kan ændre reglerne. Og der er ingen grund til at sidde med hænderne i skødet. 

Vi må gøre vores kommuner opmærksomme på problemet, og få dem til at presse på for at få ændret på reglerne. 

Men også vores foreninger og forbund må, som vi har set det i Gudenåen gøre deres indflydelse gældende. 

160914 nyt garn ulovligt trout

Hvis ikke en stor del af de værdifulde ørreder skal ende i garn og blive solgt "sort", er der brug for mere kontrol og nye regler!

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers