Selvskabte problemer

Mandag den 15. januar 2018180115 farbaek opgravet

Fårbæk, et  tilløb til Skalsåen, blev for nogle år siden endnu en gang gravet dybere. Gydegrus og andet bundmateriale er fjernet og vandet løber hurtigere ned i Skalsåen!

Vandet og oversvømmelserne eksporteres!

Med overskrifter som "Vandet truer samfundet" og "Vandet truer landbrugsdriften" gør landbruget opmærksom på problemerne at den øgede nedbørsmængde. Landmændene argumentere for at grave vandløbene dybere og bredere. En bekostelig affære som skal betales af samfundet hvis det står til erhvervet, der årligt modtaget mere end 6 milliarder i statstilskud. 

Men løsningen er ikke at gøre vores vandløb dybere og bredere. Rigtigt, vandet løber hurtigere fra den øvre del af vandløbet. Dog blot for at give større oversvømmerlser og skader længere nedstrøms hvor byerne typisk er beliggende. 

Løsninger

Noget kan tyde på at klimaændringer giver os mere nedbør. Det vil være klogt at træffe de rigtige beslutninger både med hensyn til vores fødevareproduktion og vores natur.

Hold på vandet

De små vandløb skal have deres slyngninger igen. Vandplanter som vandstjerne, og grusbanker som ørrederne kan gyde i, skal bremse vandet. Vandløbet skal holde på vandet så det ikke hurtigst muligt fylder hovedløbet og skaber problemer her.

Landbrug væk fra åen

Vi må give vores åer plads og overlade de laveste området til natur og græsning. Hverken korn, majs eller kartofler høre til her. Hele samfundet, men bestemt også landbruget har brug for dette.

Vi må på bedste måde forene miljø- og klimaindsatsen. Først når åen bliver forenet med sine omgivelser, kan den igen blive det landskabsdræn, der sender de store vandmængder ud i havet med mindst mulig risiko for store oversvømmelser undervejs.

180115 oesterkaerbaek opgravet

Østerkær Bæk der via Glenstrup Sø har forbindelse til Skals Å er flere gange blevet gravet dybere. Vandet ender hurtigt i Skalsåen og ørredernes gydegrus ligger på bredden.  

Dum og ødelæggende opgravning! (Læs om opgravningen af bl.a. Fårbæk og Hastrup Bæk der er mindre tilløb til Skalsåen.

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers