Fiskeri fra pontonbåd
Torsken ude bag tangbæltet, gedderne i Gudenåens bagkanaler, aborrerne uden for rankegrøden i Glenstrup Sø, karperne i Hobro Vesterfjord eller helten i Tange Sø bliver langt mere tilgængelige, hvis man ikke længere behøver at være bange for at få støvlerne fyldt op med vand.
En jolle kunne være løsningen, men der er også en anden og langt mere fleksibel løsning, nemlig pontonbåden.

Min Outlaw fra Dave Scadden er uden stel og kan snilt bære oppakning og grej til en lang weekend. Uden grej vejer fartøjet kun 17 kilo!
Ponton både
Ønsker du stor mobilitet og samtidig et bærbart fartøj, er de smarte pontonbåde sagen. Pontonbådene kan ved hjælp af årene skyde en god fart. Benytter du samtidigt svømmefødder (hvad jeg på det kraftigste anbefaler), kan man i fiskesituationer kompensere for evt. vindrift med fødderne.
Da man i pontonbådene har hovedparten af kroppen over vandet, bliver man heller ikke så hurtigt afkølet. Den mere bekvemme siddestilling bevirker også, at du kan kaste mere ubesværet. Pontonbåden her desuden den fordel at den kan sejle i vanddybder fra ca. 10 cm.
Mange af pontonbådene leveres i smarte tasker, som gør transporten over overkommelig, og ikke mindste "stumperne" samlet. De fleste klargør pontonbåden ved bilen. Er der meget grej med, må man gå et par gange. De fleste kan dog ubesværet slæbe hele molevitten til søsætningsstedet.

Min fiskekammerat Lars Andersen er manden bag denne Randers byggede pontonbåd - en forbedret udgave af River Otteren. Pontonerne er "made in USA" og der er benyttet samme stærke materiale som benyttes på River Otteren
Med eller uden blære
De fleste, lidt billigere pontonbåde, har pontonerne konstrueret med en vinylblære i en kraftigere yderponton. Konstruktionen gør båden lidt tungere, men virker ellers rimeligt overbevisende. Modsat er pontoner i et stykke (samme materiale og svejseteknik som der benyttes til whitewater gummibåde) både stærkere og lettere.

Søren Nielsen får sig en slapper i sin Flats Raider 9 der vejer omkring 40 kilo, men til gengæld kan spændes for en motor, og i øvrigt bære en masse grej. Pontonerne er med blære.
Med eller uden stel
Rørstel af stål er stærke, billige, tunge og vil ruste. Alternativet kunne være et stel i rustfast stål. Modsat er alustel, hvis der ellers er anvendt aluminium og svejsninger i god kvalitet, både lettere og rustfri. Stel har dog en ulempe; de fylder eller skal samles. Men hvorfor ikke helt undvære stellet? De nyeste pontonbåde er således konstrueret, at stellet helt kan undværes.
Sikkerhed frem for alt
Ligesom ved andre former for sejlads og færdsel ved vandet, skal man ved fiskeri fra pontonbåden iagttage en række sikkerhedsforanstaltninger. For det første skal der benyttes en godkendt redningsvest, ligesom det selvfølgelig også er uansvarligt at begive sig på vandet i dårligt vejr. Fiskes der i områder, hvor der også kan være anden sejlende trafik, er det fornuftigt at medbringe en advarselslygte og en kraftig fløjte. De fleste har også et minianker på udstyrslisten. Endelig skal man også være opmærksom på, at man under fiskeri fra pontonbåden er i tættere vandkontakt og derfor mere udsat for underafkøling, end under udøvelsen af andre former for fiskeri.

På turer er det en god ting at pontonbåd og grej kan pakkes sammen i en taske. Min Outlaw er således pakket ned i den røde taske som også er forsynet med bærestropper.
Svømmefødder
Under fiskeriet korrigeres retningen ved hjælp af svømmefødder. Pontonbåden er let at manøvrere selv med benene og du kan med et par svømmefødder udnytte strøm og vind til at komme i den bedste fiskeposition, vel og mærket uden at skræmme fisken!
Spar ikke på "fødderne" - køb de bedste, fx ForcaFins, der giver optimal fremdrift ved minimal brug af fysik!
Anker
Når jeg benytter anker kan et 5 kg minianker klare opgaven. Det er vigtigt at ankeret centrere - altså at trækket er midt i pontonbåden. Husk også, at jo kortere anker snor jo mindre "fra side til side drift".
Oppumpning
Pontoner eller slange kan hurtigt fyldes med en dobbeltvirkende specialpumpe, eller en elektrisk kompressor til cigar stikket eller bilens akkummulator. I varmt vejr skal man dog være opmærksom på, at den varme luft fylder betydeligt mere på land end under brug, når den afkøles. Modsat kan der opstå overtryk, hvis en korrekt oppumpet pontonbåd opbevares i en varm bil.
Vedligeholdelse
Efter brug i saltvand, bør pontonbåden afskylles med ferskvand. Gi' også gerne rammen en omgang silikone spray og de bevægelige dele lidt silikonefedt. For at beskytte pontonerne mod sol (Uv-stråling) og saltvand, behandles de jævnligt med et af de vinylplejemidler, der også kan benyttes til bil og flueliner. Velbehandlede pontoner har yderligere den fordel, at de ikke er så modtagelige for snavs i form af mudder, alger m.v.
| < Forrige | Næste > |
|---|
Senest opdateret (Søndag, 3. januar 2010 09:46)
Pontonbådsgalleri
Pontonbådsgalleri
Forskellige pontonbåde og deres muligheder. Send mig gerne et billede og nogle ord om din båd!
River Otter
Min nuværende River Otter i smukke omgivelser!
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/p1010485.jpg
Water Otter
Fordelen med det bløde sæde er muligheden for at "lægge" det ned!
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/img_0122.jpg
Water Otteren ved Udbyhøj
Min datter Camilla, nyder fjorden, sejlturen og den dejlige sommermorgen!
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/img_2900.jpg
Water Otter
Klar til en sommertur i Bredningen!
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/img_2872.jpg
Water Otter
Lars Pedersen har benyttet Water Otteren i rigtigt mange år.
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/000715_lars2.jpg
Anderson Pontoon
Dansk / Amerikansk når det er bedst!
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/imgp9360.jpg
River Otter
River Otteren er god til den åbne kyst og ikke bleg for lidt dønninger!
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/gjerrils-pontonbd.jpg
Creek Compagny
Torben Kondrup startede i en model med blære og jernstel.
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/imgp3194.jpg
Creek Compagny
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/imgp7975.jpg
Scadden Escape og Outlaw
To populære både der udmærker sig ved at undvære stellet!
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/p1000071.jpg
Dave Scadden Outlaw
Så lidt fylder en "all water" pontonbåd med grej og proviant til en god dag på Gudenåen.
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/imgp9209.jpg
Tommy Lundbæk (Outcast)
Jeg er godt tilfreds med min Cougar fra Outcast. Den er sikker, men tung at håndtere på landjorden. Sikker pga af 2 pontoner i hver side. Tung pga af de pontoner, der består af en yderkappe bestående af solidt pvc, af samme type de laver gummibåde af og en inderblære i vinyl der skal holde tæt. Problemer med ponton. Lynlåsens slæde skal smøres med WD 40 jævnligt og køres lidt med, ellers vil den sætte sig fast og det er træls når man skal ind og lappe på inderblæren. Hvilket jeg har måtte gøre et par gange. Skal nævnes, at efter jeg har fået en pumpe med automatik der sikre rette lufttryk, så har den holdt tæt. Min mistanke er, at jeg har kørt med for lidt tryk og så har inderblæren kunne arbejde, det kan den åbenbart ikke holde til. Stel er i pulverlakeret aluminium og det holder fint til saltvand. Låsepindene de ruster og bør udskiftes til rustfrit stål. Dem kan Anderson ponton både levere. God stol med puder, hvor man sidder ganske behageligt. Motorbeslag, hvor jeg hænger en 2.5 hk Suzuki 4 takter på. Rent dovenskab og vandvittig behageligt når der skal sejles langt. Åre i aluminium og plast. Her har jeg udskiftet den originale stopring med en anden type, der holder åren i rette vinkel i åregaflen. God plads til grej, der er en taske på hver side af sædet og plads til at jeg kan have en lille køletaske med på tur. Herligt med kolde drikke en varm sommerdag og frisk kølig fisk når man kommer hjem.
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/klar til kamp.jpg
Henrik Minor Vedel (Mong)
Har monteret ODC'eren med et par pontoner fra Anderson.
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/p1020543.jpg
Tommy Lundbæk (Outcast)
Jeg er godt tilfreds med min Cougar fra Outcast. Den er sikker, men tung at håndtere på landjorden. Sikker pga af 2 pontoner i hver side. Tung pga af de pontoner, der består af en yderkappe bestående af solidt pvc, af samme type de laver gummibåde af og en inderblære i vinyl der skal holde tæt.
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/billede0021.jpg
Tommy Lundbæk (Outcast)
Lynlåsens slæde skal smøres med WD 40 jævnligt og køres lidt med, ellers vil den sætte sig fast og det er træls når man skal ind og lappe på inderblæren. Hvilket jeg har måtte gøre et par gange. Skal nævnes, at efter jeg har fået en pumpe med automatik der sikre rette lufttryk, så har den holdt tæt. Min mistanke er, at jeg har kørt med for lidt tryk og så har inderblæren kunne arbejde, det kan den åbenbart ikke holde til. Stel er i pulverlakeret aluminium og det holder fint til saltvand. Låsepindene de ruster og bør udskiftes til rustfrit stål. Dem kan Anderson ponton både levere. God stol med puder, hvor man sidder ganske behageligt. Motorbeslag, hvor jeg hænger en 2.5 hk Suzuki 4 takter på. Rent dovenskab og vandvittig behageligt når der skal sejles langt. Åre i aluminium og plast. Her har jeg udskiftet den originale stopring med en anden type, der holder åren i rette vinkel i åregaflen. God plads til grej, der er en taske på hver side af sædet og plads til at jeg kan have en lille køletaske med på tur. Herligt med kolde drikke en varm sommerdag og frisk kølig fisk når man kommer hjem.
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/billede0022.jpg
Dave Scadden Escape
Søren Nielsen fisker i dønningerne på den svenske sydkyst!
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/imgp4404.jpg
2 * Scadden
Et hjul gør underværker!!!
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/imgp0700.jpg
River Otter og Outlaw
I forbindelse med guidede fisketure kan bådene hæftes sammen. Guiden kan styre og gæsten fiske!
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/imgp1202.jpg
Anderson Pontoon
Detaljer og finish i alu og rustfast!
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/imgp9310.jpg
Næsten ens
Samme pontoner, men forskellige stel!
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/p1010128.jpg
Anderson Pontoon
I sit rette element!
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/p1010853.jpg
Dave Scadden Rampage
Claus Nielsen fortæller: 3 min. om at samle , kan laste 680 kg og vejer 15 kg. En rigtig dejlig brugbar kvalitets pontonbåd der gør mig glad hver gang jeg sidder i den. www.Drift4flyfishing.dk
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/claustnielsen_pontonbd.jpg
Dave Scadden
To år uden nogen problemer overhovedet. D-ringene ruster dog lidt og skal udskiftes med rustfaste ringe. Lidt vindfølsom pga. dens størrelse, da den er lavet til at stå op i, dette kan dog ikke anbefales da den er umulig at styre uden svømmefødder. store bølger til ug. siddekomforten er i top1
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/foto.jpg
River Otteren
Mange år og sømil under kølen - stadig frisk og fit for fangst!
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/p1020661.jpg
EFterårsdag i Gudenåen
Vi har søsat ved Kgs. Bro og drifter nedstrøms til Ans
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/p1020742.jpg
Efterårsfiskeri i Gudenåen
Har er der chancer overaltQ
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/p1020743.jpg
2 *Scadden i Gudenåen
Gudenåen mellem Kgs Bro og Tange Sø
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/p1020745.jpg
Dave Scadden
Casper Hansen benytter pontonbåden i alle former for vand, bl.a. når der skal fiskes på den åbne kyst!
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/p8270001.jpg
River Otter
River Otteren en dejlig oktober morgen ved Esby
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/p1020918.jpg
p1030267.jpg
http://brakvand.com/images/stories/Foto/pontonboats/p1030267.jpg
Sea Eagle model 285fpb
Claus Christensen fortæller: Det er en utrolig let sejlende båd. hvor man ikke har benen i vandet.(Hvilket er lidt træls indtil man lære at bruge båden rigtigt) Men der er tilgengæld en solid platform så man kan stå op og fiske i :) (det er også nemt at komme af med vandet når det presser sig på ) :).. Vi bruger begge to et lille anker på 1,5 kg da båden driver meget let.. dette fungere perfeckt selv under forhold med kraftig vind/strøm. Og vi slap med at betale 5000 kr for bådene leveret i dk.. Så syns sgu vi har en gjort en rigtig go handel.. Håber vi kan udveksle tips og ider fremover.. Og måske evt mødes til noget fiskeri en dag :) Thumbs up for en super fed side :)
Sea Eagle model 285fpb
Sea Eagle model 285fpb








