Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish

Vejret kan hurtigt skifte og lyder vejrmeldingen på risiko for torden er det fornuftigt at følge udviklingen!

torden1

Pontonbåden er søsat ved Klint på Sjællandsodde (den blå prik). I det fjerne kan jeg høre torden og se enkelte lyn. På Iphonen kan jeg se at lynene med stor hastighed nærmer sig. 

torden2

Ni minutter efter står himmel og hav ud i et. Lynene slår ned tæt og det buldre voldsomt! 

Jeg ved hvor stor risiko der er for at et lyn slår ned i pontonbåden. Jeg har ikke hørt om at nogle er blevet lynramt, men jeg har bestemt heller ikke lyst til at vove forsøget. 

Så da jeg på min smartphone så at uvejret nærmede sig blev båden trukket på land og jeg satt mig i bilen og nød kaffen og udsigten. Men spøgramålet er om det er mere sikkert i bilen?

Så på alle fisketure medbringes Iphonen, som også opbevares i en vandtæt pose. Syntes det giver tryghed at jeg i kritiske situationen kan følge vejrets udvikling.

Har du hele dagen til rådighed eller blot nogle få timer? 

En plan!

Inden du ror ud, er det dog vigtigt med en plan!

Jeg tjekker derfor altid vejrudsigten,  hvis turen eksempelvis går til Randers Fjord også tidevandet. For det kan være lidt af en ubehagelig overraskelse at fiske med vinden for så nogle timer efter at opdage, at der på hjemturen skal kæmpes gevaldigt med årerne for at overvinde den nu altid friskere vind og kraftige modstrøm.

Eksempelvis ta’r jeg nogle gange om året på en tur, der starter ved Udbyhøj. Med den indadgående strøm fiskes der over de fine strækninger og muslingerev, der findes på vejen ind mod Stenrevet, på fjordens nordside.

Når vi er ud for Stenrevet, fiskes der lidt i det ”Gamle Løb”, inden fjorden krydses og der holdes pause på Stenrevet. Her nydes så frokosten, ligesom der er mulighed for en lille blunder.

Når vandet så vender og løber rask ud af fjorden, hopper vi igen i pontonbådene og affisker strækningen på fjordens sydside, indtil vi når Udbyhøj.

Uden at bruge ret mange arm eller benmuskler får jeg i løbet af en dag fisket over 8 – 10 kilometer vand.
tidevand
I Randers Fjord er det vigtigt at tage hensynt til tidevandet og planlægge turen så der ikke skal ros med vind og strøm! 

Fra lavt mod dybere vand

På stenfyldte strømstærke kyststrækninger, fx visse strækninger på Djursland eller omkring Ystad i Sverige,  er det både vanskeligt og farligt at vadefiske.

Der er stor risiko for at glide på de glatte sten, ligesom vadefiskeriet også kræver stor fysik. Kort sagt kan det være en anstrengende og meget trættende form for fiskeri.

Søsætter du derimod pontonbåden og “skubber” dig langs kysten med svømmefødderne, er der ikke alene dømt afslapning. Du vil også opleve et langt mere afslappende og effektivt fiskeri.

Vadefiskeren er særdeles synlig og støjende, hvis han ikke ligefrem kravler. Ligeledes kan han næsten ikke undgå at lave støj og skræmmende bevægelser, når han bevæger sig i vandet.

I pontonbåden kan du “snige” dig stort set lydløst, og for fisken usynligt langs strandkanten.

Er vinden på tværs og du ligger med vinden i ryggen, kastes i vifteform på tværs af kystlinien.

Ser du en fisk springe, eller på anden måde viser sig i overfladen længere ude, kan du med et par få tag i årerne hurtigt og sikkert komme på kastehold.

Fra dybere mod lavt vand

Ofte opholder ørrederne sig ganske få meter fra strandkanten.

Som vadefisker vil man, som jeg har nævnt før, ofte opleve at skræmme fisken, også selv om man vader forsigtigt, eller går oppe på land i de ”knasende småsten”.

Er man derimod hoppet i pontonbåden, kan man komme tæt på de ”lavtgående” ørreder ved blot at lægge sig  20 - 25 meter fra bredden og kaste ind mod land.

Ofte kan man endda se ørrederne jage eller se dem som skygger - super spændende!

Ved pålandsvind er det ligeledes fordelagtigt at lægge sig et stykke fra land og på den måde nyde fordel af at have vinden med sig i kastet.

Vigtige svømmefødder!

En af fordelene ved pontonbådsfiskeri er, at du kan holde båden i drift i den rigtige retning, og samtidig fiske.

Med svømmefødderne og en smule øvelse er det ingen sag at holde pontonbåden i bevægelse og position, således du optimalt kan afsøge og affiske en god strækning i søen, langs kysten, i åen og på de rolige strækninger i elven.

Kun i fjordmundingerne, i elven og Gudenåen (når vandet falder kraftigt) har jeg oplevet, at strømmen har været så kraftig, at det ikke har været muligt at holde båden i position og fiske mod strømmen.

Langs kysten eksempelvis ved Gjerrild, Fornæs og Kobberhagen, har jeg ikke, selv når jeg skulle fiske mod strøm og vind, haft problemer med at holde fremdrift i pontonbåden, men jeg er jo nok også i god træning!

Hører du en fisk bryde vandspejlet, eller ser du ud af den ene øjenkrog liv på overfladen, kan du med få bevægelser med svømmefødderne på et splitsekund vende pontonbåden og foretage et præcist kast!
fisk_mod_land
Fra pontonbåden har du mulighed for at fiske ind mod land! 

Vind og strøm

En svag til jævn pålandsvind er normalt godt for fiskeriet. Og med svømmefødderne er det som nævnt ingen sag, at holde pontonbåden i den rigtige afstand til stranden og samtidig sikre en god fremdrift, så der planmæssigt kan fiskes.

Du skal være opmærksom på, at det er tidevandet, der langs de fleste af vores kyster og i fjordene skaber moderat strøm eller rettere mere eller mindre bevægelse i vandet.

Vandet “vender” ca. hver sjette time. Typisk er forskellen på høj- og lavvande 30 – 70 cm.

Udover månen og solens tiltrækning af vandet, har vinden også en indflydelse på vandstanden. Eksempelvis giver en længere- varende østlig vind en lavere vandstand, og sjældent godt fiskeri, i vores indre farvande.

Har du planlagt at fiske i fjorden eller på kysten, er det en god ide at tjekke vandstand og tidevand på din smartphone eller på computeren, inden du tager afsted.

Dumt at kæmpe mod vind og strøm... 

Ole Jacobsen udnytter vinden ved Sangstrup

Ole Jacobsen udnytter vinden ved Sangstrup

Inden du ror ud er det dog vigtigt med en plan! Jeg tjekker derfor altid vejrudsigten, og hvis turen går til Randers Fjord, også tidevandet. For det kan være lidt af en ubehagelig overraskelse at fiske med vinden, for så nogle timer efter opdage, at der på hjemturen skal kæmpes med årerne, for at overvinde den nu friskere vind og en kraftig modstrøm.

Eksempelvis ta’r jeg nogle gange om året på en tur der starter ved Udbyhøj. Med den indadgående strøm fiskes der over de fine strækninger og muslingerev, der findes på vejen ind mod Stenrevet på fjordens nordside. Når vi er ud for Stenrevet fiskes der i det ”Gamle Løb” inden fjorden krydses og der gøres holdt på Stenrevet. Her nydes så frokosten, ligesom der er mulighed for en lille blunder. Når vandet så vender og løber rask ud af fjorden hopper vi igen i pontonbådene og affisker strækningen på fjordens sydside indtil vi når Udbyhøj. Uden at bruge ret mange arm eller benmuskler får man fisket over 8 – 10 kilometer vand.

Blide dønninger kan blive vilde når de møder revler og rev... Vær altid opmærksom på det uventede!

I baljen - det kan selvfølgelig gå galt! 

pontonbaad_i_baljen
Efter en dukkert gælder det om at komme ombord og få samlet grejet sammen!

Kent Groot har prøvet hvad det vil sige at komme på tværs af de mægtige brændingsbølger som hurtigfærgerne producerer ved indsejlingen til Hirtshals.

På en ellers smuk sommeraften med næsten havblik over Vesterhavet, gik det galt!
Kent fortæller: ”Jeg ser godt nok hurtigfærgen på vej ind. Vel omkring 10-15 minutter senere rejser der sig pludselig 2-3 store bølger som ikke ”brækker over”. Bølgerne passeres uden problemer. Tror så fejlagtigt, at det var det... Men kort tid efter kommer en ny serie bølger, som er endnu kraftigere og ”brækker” lige over revlen, hvor jeg ligger i pontonbåden.

Jeg når ikke at vende pontonbådens stævn mod bølgerne og de rammer mig derfor skråt forfra.
Som alle ved er det er det den dårligste måde at forcere "whitewater-bølger" på. Der sker kort og godt det, at jeg og min båd løftes nogle meter op og bliver rullet med rundt. Ryger ud af båden, redningsvesten udløses og jeg popper op til overfladen blot for at blive ramt af den næste brændingsbølge.

Som jeg ser det, begår jeg to fejl: For det første skulle jeg med det samme ro længere ud og således undgå at blive fanget i området hvor bølgerne bliver brudt… For det andet har jeg ikke front mod bølgerne!”
Pontonbaad_boelger_anderson 
Pontonbåden er et sikkert og stabilt fartøj! 

Pas på skibstrafik og hurtigfærger

Ikke kun vinder giver bølger. Skibstrafik og specielt hurtigfærger kan på en selv rolig dag producere bølger og brænding.

Er bølgerne dannet langt væk kan de komme ind til land som dønninger. Forskellen når du er ude på havet, vil typisk være at bølger ligger mere tæt, og er stejlere i forhold til dønninger, der har lidt større afstand og ikke er så stejle.

Inde ved land bryder bølgerne når vanddybden falder til omkring 0,8 gange bølgehøjden. Havbunden vil derfor være helt afgørende for hvordan bølgen bryder.
Langs en kyst, hvor det bliver meget hurtigt dybt, vil bølgerne således først bryde helt oppe på eller ganske tæt på stranden, mens der vil være en mere langstrakt brænding på kyster hvor det kun langsomt bliver dybere.

I pontonbåd vil det kun sjældent give problemer med bølger uden på åbent hav, da vi normalt ikke er ude i rigtig hårdt vejr (storm). Først når bølgerne kommer ind mod kysten hvor vanddybden falder og de begynder at ”rejse sig” og bryde, det kan blive sjovt eller problematisk afhængig af temperament.

Vanddybden er som nævnt meget afgørende for hvordan og ikke mindst hvor bølgerne bryder. Det vil derfor være en god idé at bruge noget tid på at kigge på vandet og derved få en indikation af hvordan bølgerne bryder. Du kan så vælge om du vil ”lege” i området hvor bølgerne bryder, eller om du vil sejle og fiske i mere sikker afstand fra ”vandsøjlen” og de hvide skumtoppe.
pontonbaad_braemming 
Det gælder om at holde sig uden for "white-water" områderne! 

Pontonbåden i brændingsbølger

Pontonbåden er et sikkert fartøj som kan tåle hidsige brændingsbølger og god vind.

Typisk vil det kun være når et fartøj, eksempelvis en hurtigfærge passerer (Hirshals, Helgenæs) eller lodsbåden, der eksempelvis i Randers Fjord kan rejse store bølger og en habil brænding, at der er grund til at være ekstra opmærksom. Her gælder det så til gengæld om at ro ud af brændingszonen og holde pontonbådens front direkte op mod bølger og dønninger.
ponton_bolger_breaning
Her er der ingen grund tl at søsætte selv om pontonbåden sikkert kunne klare bølger og brænding!

Pontonbåden gør sig godt i strømmende vand...

Stryg og strømsteder...

Første gang du sætter dig rette i pontonbåden og lader dig drive med strømmen ned af raskflydende elv, vil din opfattelse af fluefiskeri være ændret radikalt. Ja faktisk vil rigtig mange, lige som mig, endda føle oplevelsen som noget vi kunne kalde en åbenbaring – en ny fantastisk måde at fiske en tørflue, nymfe eller streamer!

Glomma

Pontonbåden er søsat i Norske Glomma. Masser af vand, mange standpladser og stærke stallinger og ørreder.

Umulige strækninger bliver fiskbare

Når du har søsat pontonbåden og blevet en smule familiær med forholdene,  gælder det om at finde drevet og kasterytmen. Snart vil du passerer de bedste standpladser, de største og mest eftertragtede ørreder.

releasing_trout

Rena ørred der tog en velplaceret Nelson Caddis der blev placeret foran en stor sten, genudsættes!

Tørflue

Når det gælder ørreden findes de bedste pladser ofte i det rolige vand tæt på strømrenderne, bag, eller foran store sten og under udhængende grene.

Ellers gælder det, at hurtigt strømmende vand, der løber over store sten, er et godt bud på ørredernes standpladser.

Under affiskningen bør du placerer dig 10 – 15 meter fra bredden. Bedste affiskning og kontrol med fluens drift, opnår du ved at kaste skråt nedstrøms.

bro

Rask vand i midten af elven. Mere roligt vand langs kanten - her står ørreden!

Nymfe

Nogen gange foretrækker stallinger og ørreder at stå dybt, gerne i strømrender.

En belastet nymfe, på et langt forfang, monteret med en synlig strike-indikator, er her den rette medicin!

Teknikken kræver ikke de lange kast. Derimod er det vigtigt, at du har god kontrol til flueline og flue, da der omgående skal strammes op når nymfen tages.

pladser

Ellers utilgængelige pladsen kan affiskes fra pontonbåd.

Streamer

Storørredens domæne. De dybe, rolige og søaktige strækninger, der findes ind i mellem de mere hurtigt løbende strækninger, egner sig fint til en streamer fisket på synkende line.

whiteWater

Her går det stærkt! Det gælder om at undgå de store sten. Der navigeres med årerne. Svømmefødderne bliver på fodstøtten.

Logistik

Et godt drev kræver mindst 10 helst 20 kilometers kørsel opstrøms. Der er altså brug for flere biler, eller en chauffør (konen?), der gider at køre en opstrøms og så afvente ankomsten af en træt fluefisker 8-9 timer senere.

anker_bf

Bjarne Fries har monteret et anker som benyttes når han "angriber en ringende fisk bagfra. Lod og ophængning sikre at pontonbåden ligger roligt og derfor ikke skræmmer den sky ørred eller stalling.

frokost

Pause og socialt samvær omkring frokosten og oplevelserne.

Det gi'r fisk: Man kan sagtens fiske samtidig med at der trækkes i årerne...  

Fisk når du flytter plads!

Fisk også når du skifter fiskeplads

Når jeg ror i mellem fiskepladserne, trækker jeg ofte fluen 20 -25 meter efter pontonbåden. For i givet fald at kunne kroge en eventuel fisk, og for at give fluen lidt mere liv, lægger jeg fluestangen så den hviler på min højre svømmefod.

Linen holder jeg, som det kan ses på billedet i hånden.

Fluens vuggende og tillokkende gang sikres ved ro-bevægelserne.

Forebyggelse: Lad morgenmaden bliver indenbords... 

Ponton_sosyge1 

Søsyge sætter den normale dømmekraft ud af spil, så når det går galt som her, gælder om at komme til land 
Hvor utroligt det end lyder kan man godt blive søsyg af at sejle i pontonbåd...
Balancesansen er tre sanser

Balancen opretholdes ikke gennem en enkelt sans, men ved en kombination af tre sanser. Synet, balanceorganet og stillingssansen. Balanceorganet er et tredimmisionelt koordinatsystem, buegangene, i det indre øre, som kan registrere kroppens, specielt hovedets bevægelser i det rummelige plan.
Stillingssansen er evnen til, selv med lukkede øjne, at føle positionen af vore lemmer, deres bevægelse og retning. Fra sanselegemer i sener, muskler og led, sendes beskeder til lillehjernen om musklernes sammentrækningsgrad og spænding, senernes strækning og leddenes stilling. Prøv at lukke dine øjne. Til trods for det kan du godt fornemme hvilken stilling din højre pegefinger er i. Bøj den og du ved hvormeget den bøjer, uden at du kikker. Det er stillingssansen. For at opretholde balancen skal to af tre virke. Hos den blinde bruges balanceorganet og stillingssansen. Hos piloten i tæt skydække bruges synet via den kunstige horisont samt balanceorganet.

Søsyge er ubalance i balancesansen

Når hjernen modtager forskellige impulser fra de tre sanser, impulser som er i konflikt med hinanden, går det galt...

Søsyge, køresyge og luftsyge er det samme fænomen, og kaldes for transportsyge.
Forskellige impulser opstår, når vi sidder i pontonbåden og det gynger.

Bølgerne og bevægelsen i båden giver besked til balanceorganet og stillingssansen at vi er i bevægelse. Men er øjnene fast fokuseret på, fx at binde et nyt forfang og flue på, sender det et signal om balance. Så er søsygen og der dermed forbundne ubehageligheder lige om hjørnet.
Fare for apati og desperation! 

Der er forskellige forhold der kan fremme eller hindre søsyge. Alkohol, for lidt søvn, for koncentreret arbejde fx med at orden grejet ude på fiskepladsen, fremmer søsyge.

Alle der har prøvet, kender og frygter symptomerne. Det starter med let utilpashed og man bliver bleg og koldsvedende. Maven begynder at give sig til kende, og man kæmper en stille kamp for at holde morgenmaden indenbords. Pulsen bliver langsom og til sidst må man i bedste fald ofre maveindholdet, eller forfordre...

Den syge bliver nu apatisk og depressiv. Næppe foreneligt med en god fiskedag i pontonbåden.

Forebyggelse og behandling af søsyge

Søsyge medicin er sløvende, men næppe så kraftig er det udgør en sikkerhedsriciko for en normal fiskedag i pontonbåden.
Ponton_sosyge2 
Lidt dønninger er godt for fiskeriet! 

Medicin på det danske marked

Der er to typer stoffer til forbyggelse af søsyge. Antihistamin, som også bruges ved allergiske reaktioner så som bistik og brandmænd, samt anticholinergica, som virker direkte på vores nerveledningssystem.

Det er meget vigtigt at du prøver medicinen, på landjorden under kontrollerede forhold, inden du bruger det i en tur i pontonbåden. Dette fordi stofferne virker lidt forskelligt på forskellige personer, og du skal prøve hvorledes den medicin du har valgt, virker sløvende på netop dig, inden du ror ud i bølgerne...

Gode råd mod søsyge

  • Vær udhvilet. Sørg for at få rigelig søvn!
  • Alkohol er ikke forenelig med hverken søsyge, pontonådssejlads i bølger eller sammen med medicin. Undgå det derfor.
  • Sørg for at spise. Ikke overfylde maven, men så du får nok mad. Det skal være føde som maven kan omsætte rimelig hurtigt, så som pasta og grøntsager. Fede fødevarer anbefales ikke.
  • Undgå at udføre opgaver som kræver koncentration. Grejet, forfanget og fluerne er rigget til på land.
  • Hvis du skal kaste op, bør en medfisker holde dig under observation. Det er sket at folk er røget overbord under opkastning. Det er fordi søsyge også giver svaghed, sløvhed og ligegyldighed. Kast i givet fald op i læside så vinden kommer bagfra og bringer op­kastet væk fra dig og båden. 

Ingen grene eller hegn i bagkastet. Pontonbåden er også at foretrække når ørreden skal findes tæt på land.... 

tat_pa_land2

Ørrederne finder jeg få meter fra bredden. Fiskede jeg fra land, var der stor risiko for at skræmme fisken!

Ofte bliver jeg spurgt om hvorfor jeg benytter pontonbåd, når jeg alligevel fisker så tæt på land?

Svaret er enkelt. Nemlig, at jeg sidden i min pontonbåd ikke støjer ved at træde på sten og andet, eller for den sags skyld laver trykbølger.

Ligeledes er jeg jo siddende i båden, hvilken giver en lavere profil og færre skræmte fisk!

Ser jeg endeligt en fisk lidt længere ude kan jeg hurtigt manøvrerer mig i bekvem kasteafstand.

Ørred fanget fra pontonbåden få meter fra strandbredden

Ørred fanget fra pontonbåden få meter fra strandbredden!

Andersen fishing

STÆNGER, HJUL, LINER OG INSTRUKTION!

Har det sidste årstid fisket med Andersen stængerne. De er testet i Danmark, Lapland, Sverige, Norge, Bosnien og New Zealand. Har rejsetænger til tørflue, nymfe og streamer (gedde) på lager. Du er velkommen til at komme forbi til kik og prøvekast. Ring/SMS 21 26 42 16 for aftale!

Pontonbaad 

Gratis: Hent i iBookstore eller PDF