Banner
Banner
Banner
Banner
Banner

Pontonbåd Alt om pontonbåde Fiskeri fra pontonbåd

By PLAVEB

Fiskeri fra pontonbåd

AddThis Social Bookmark Button

Torsken ude bag tangbæltet, gedderne i Gudenåens bagkanaler, aborrerne uden for rankegrøden i Glenstrup Sø, karperne i Hobro Vesterfjord eller helten i Tange Sø bliver langt mere tilgængelige, hvis man ikke længere behøver at være bange for at få støvlerne fyldt op med vand.

En jolle kunne være løsningen, men der er også en anden og langt mere fleksibel løsning, nemlig pontonbåden.  

Outlaw - uden stel

Min Outlaw fra Dave Scadden er uden stel og kan snilt bære oppakning og grej til en lang weekend. Uden grej vejer fartøjet kun 17 kilo!

Ponton både

Ønsker du stor mobilitet og samtidig et bærbart fartøj, er de  smarte pontonbåde sagen. Pontonbådene kan ved hjælp af årene skyde en god fart. Benytter du samtidigt svømmefødder (hvad jeg på det kraftigste anbefaler), kan man i fiskesituationer kompensere for evt. vindrift med fødderne.

Da man i pontonbådene har hovedparten af kroppen over vandet, bliver man heller ikke så hurtigt afkølet. Den mere bekvemme siddestilling bevirker også, at du kan kaste mere ubesværet. Pontonbåden her desuden den fordel at den kan sejle i vanddybder fra ca. 10 cm.

 Mange af pontonbådene leveres i smarte tasker, som gør transporten over overkommelig, og ikke mindste "stumperne" samlet.  De fleste klargør pontonbåden ved bilen. Er der meget grej med, må man gå et par gange. De fleste kan dog ubesværet slæbe hele molevitten  til søsætningsstedet.

Randers bygget pontonbåd

Min fiskekammerat Lars Andersen er manden bag denne Randers byggede pontonbåd - en forbedret udgave af River Otteren. Pontonerne er "made in USA" og der er benyttet samme stærke materiale som benyttes på River Otteren

Med eller uden blære

De fleste, lidt billigere pontonbåde, har pontonerne konstrueret med en vinylblære i en kraftigere yderponton. Konstruktionen gør båden lidt tungere, men virker ellers rimeligt overbevisende.  Modsat er pontoner i et stykke (samme materiale og svejseteknik som der benyttes til whitewater gummibåde) både stærkere og lettere.

pontonfiskeri4

Søren Nielsen får sig en slapper i sin Flats Raider 9 der vejer omkring 40 kilo, men til gengæld kan spændes for en motor, og i øvrigt bære en masse grej. Pontonerne er med blære.

Med eller uden stel

Rørstel af stål er stærke, billige, tunge og vil ruste. Alternativet kunne være et stel i rustfast stål. Modsat er alustel, hvis der ellers er anvendt aluminium og svejsninger i god kvalitet, både lettere og rustfri.  Stel har dog en ulempe; de fylder eller skal samles. Men hvorfor ikke helt undvære stellet? De nyeste pontonbåde er således konstrueret, at stellet helt kan undværes. 

Sikkerhed frem for alt

Ligesom ved andre former for sejlads og færdsel ved vandet, skal man ved fiskeri fra pontonbåden iagttage en række sikkerhedsforanstaltninger. For det første skal der benyttes en godkendt redningsvest, ligesom det selvfølgelig også er uansvarligt at begive sig på vandet i dårligt vejr. Fiskes der i områder, hvor der også kan være anden sejlende trafik, er det fornuftigt at medbringe en advarselslygte og en kraftig fløjte. De fleste har også et minianker på udstyrslisten.  Endelig skal man også være opmærksom på, at man under fiskeri fra pontonbåden er i tættere vandkontakt og derfor mere udsat for underafkøling, end under udøvelsen af andre former for fiskeri.

Outlaw pakket i taske

På turer er det en god ting at pontonbåd og grej kan pakkes sammen i en taske. Min Outlaw er således pakket ned i den røde taske som også er forsynet med bærestropper. 

Svømmefødder

Under fiskeriet korrigeres retningen ved hjælp af svømmefødder. Pontonbåden er let at manøvrere selv med benene og du kan med et par svømmefødder udnytte strøm og vind til at komme i den bedste fiskeposition, vel og mærket uden at skræmme fisken! 

Spar ikke på "fødderne" - køb de bedste, fx ForcaFins, der giver optimal fremdrift ved minimal brug af fysik!

Anker

Når jeg benytter anker kan et 5 kg minianker klare opgaven. Det er vigtigt at ankeret centrere - altså at trækket er midt i pontonbåden. Husk også, at jo kortere anker snor jo mindre "fra side til side drift". 

Oppumpning

Pontoner eller slange kan hurtigt fyldes med en dobbeltvirkende specialpumpe, eller en elektrisk kompressor til cigar stikket eller bilens akkummulator. I varmt vejr skal man dog være opmærksom på, at den varme luft fylder betydeligt mere på land end under brug, når den afkøles. Modsat kan der opstå overtryk, hvis en korrekt oppumpet pontonbåd opbevares i en varm bil.

Vedligeholdelse

Efter brug i saltvand, bør pontonbåden afskylles med ferskvand. Gi' også gerne rammen en omgang silikone spray og de bevægelige dele lidt silikonefedt. For at beskytte pontonerne mod sol (Uv-stråling) og saltvand, behandles de jævnligt med et af de vinylplejemidler, der også kan benyttes til bil og flueliner. Velbehandlede pontoner har yderligere den fordel, at de ikke er så modtagelige for snavs i form af mudder, alger m.v.

Senest opdateret (Søndag, 3. januar 2010 09:46)

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Danish Czech Dutch English Finnish German Japanese Swedish
My YouTube Videos
SMS liste
Afstemning flueline
Flueline til fjord og kyst. Jeg foretrækker:
 
Lignende artikler
Pontonbådsgalleri

Pontonbådsgalleri

Forskellige pontonbåde og deres muligheder. Send mig gerne et billede og nogle ord om din båd!